Leder: Hænger regeringen fast i en analog verden?

Computerworld mener: Regeringen er røget ud i et digitalt paradoks med sin nye ualmindeligt analoge handlingsplan. Hvor er det digitale lederskab?

Computerworld mener: Regeringen bruger 224 sider på at beskrive sin længe ventede kvalitetsreform af det offentlige - handlingsplanen, som skal sikre fremtidens velfærd.

Kun otte sider i rapporten "Bedre velfærd og større arbejdsglæde" handler om den digitale indsats i det offentlige, selv om det netop er en ny og bedre anvendelse af it, som skal frigøre ressourcer til mere velfærd.

Skal regeringens udspil stå til troende, skal vi altså positionere os i en forjættet digital fremtid ved hjælp af en ualmindelig analog handlingsplan.

180 forslag

Der er 180 handlingsforslag i planen. It er ikke indtænkt i et eneste af dem.

Dermed har regeringen nærmest udstedt en statsgaranti for, at digitaliseringen ikke vil drive nytænkningen i den offentlige sektor i de kommende år. Glem digital velfærd i Danmark.

Det hænger ikke sammen.

Der er to forklaringer på det strategiske paradoks.

Den ene forklaring handler om, at regeringen og centraladministrationens strateger er langt mere digitale, end handlingsplanen afslører.

De beskriver blot de mange offentlige velfærdstiltag uden at nævne den teknologi, som skal frigøre produktivitet og innovation, fordi it og digitalisering kræmmer vælgere væk.

Tænk på sidste valgkamp, hvor digitaliseringen blev til stregmærkekoder på ældre, som skulle passes efter et computerskabt skema.

Hænger fast i en analog verden

Den anden forklaring handler om, at regeringen og centraladministrationens strateger er ulykkeligt forankrede i en analog verden, hvor it ikke driver løsningerne, men bliver klistret på til sidst som en effektiviserende teknologi.

Tænk på sidste valgkamp, hvor digitaliseringen blev til stegmærkekoder på ældre, som skulle passes efter et computerskabt skema.

Hvad enten det er den ene eller den anden forklaring, som ligger bag regeringens analoge handlingsplan, så vidner det om en fantasiløs og defensiv anvendelse af teknologien.

Digitaliseringen rummer store fordele for de borgere, der får adgang til at bruge den.

Hvis vælgerne bliver præsenterede for gevinsterne ved teknologien, behøver it ikke at være et ord, som politikerne skal frygte.

Politisk lederskab handler om at gå forrest og vise, at det nye ikke er farligt, men godt. Hvor viser regeringen digitalt lederskab?

Gå til regeringens kvalitetsreform: Bedre velfærd og større arbejdsglæde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere