Artikel top billede

Haarder vil teste alle skole-elevers it-færdigheder

CIO Innovation Forum: Digitale kompetencer skal være en del af de obligatoriske nationale test af landets skoleelever.

Danske skoleelever kan fremover se frem til at blive testet i deres digitale kompetencer som en del af de landsdækkende obligatoriske tests.

Det bebudede undervisningsminister Bertel Haarder (V) på CIO Innovation Forums årsmøde onsdag.

Tænketanken CIO Innovation Forum har tidligere på året pointeret vigtigheden af, at digitale kompetencer bliver indarbejdet bedre i folkeskolen som helt naturlige metafærdigheder på linje med at læse, skrive og regne.

Og de digitale kompetencer og færdigheder er vigtige at beherske for skoleleverne, mener Bertel Haarder.

It skal ikke være et fag

"It skal ikke være et fag – det vigtige er it-kompetencen. Det er jo et led i ikke at være analfabet i fremtiden. Og det skal testes, fordi man får, hvad man måler," sagde ministeren på CIO Innovation Forum-konferencen.

Ministeren gav ikke et bud på, hvornår danske skoleelever kan vente at blive testet i de digitale kompetencer.

Først skal der foretages et mere grundlæggende arbejde, som kortlægger, hvilke færdighederne eleverne præcis skal testes i.

Der er nemlig en risiko for, at vi tester det forkerte, hvis vi ikke tænker os godt om, mener Bertel Haarder:

"Havde man indført den slags test i 1980'erne, havde vi formentlig testet eleverne i at programmere," sagde han og stillede spørgsmålstegn ved, om det overhovedet ville være relevant i dag.

Tænketank skal hjælpe

Ministeren erkendte, at han ikke er eksperten på området, og inviterede CIO Innovation Forums formands-panel til at deltage i at udfærdige detaljerne i de nationale obligatoriske tests.

Ud over folkeskolens nødvendige fokus på digitale kompetencer, opridsede ministeren også en lang række andre it-initiativer i både grundskolerne, voksen- og efteruddannelses skolerne, på de tekniske uddannelser og på det korte og mellemlange uddannelser.

For eksempel pointerede Bertel Haarder, at han personligt har sikret sig, at it indgår i alle fag – på nær psykologi – på lærerseminariet.

Ud over de nye tiltag på uddannelsesområdet, indbød ministeren til øget samarbejde med erhvervslivet og især it-virksomheder for at vække elevernes begejstring for den digitale teknologi.

"Jeg er stor tilhænger af vekselvirkningen mellem teori og praksis. Alle erfaringer viser, at det virker," sagde han.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere