Retssag om overvågning i USA bliver måske droppet

En amerikansk domstol overvejer at blokere for en retssag mod et omstridt overvågningsprogram.

Computerworld News Service: En strid om den amerikanske stats overvågning af sine borgere kommer måske ikke for en dommer.

Den amerikanske borgerrettighedsgruppe Electronic Frontier Foundation – eller EFF – vil slæbe telegiganten AT&T i retten.

EFF mener, at virksomheden har samarbejdet med det nationale sikkerhedsagentur, NSA, om at overvåge telekundernes telefonopkald og e-mailtrafik uden at have dommerkendelser.

Men assisterende statsanklager Gregory Garre, som forsvarer den amerikanske stat i denne sag, mener, at en eventuel retssag vil afsløre følsomme kilder, metoder og operationelle detaljer om statens efterretningsarbejde.

Optrappet overvågning

Og denne indvending har givet pote i retssalen.

Resultatet af en over to timer lang høring er nemlig, at appeldomstolen i San Francisco vil overveje, om søgsmålet mod AT&T skal droppes.

Den påståede overvågning af telekunder er led i den optrappede overvågning af borgere, der blev sat i værk efter terrorangrebene 11. september 2001.

Men dommerne i appeldomstolen er gået meget hårdt til statens forsvarer, Gregory Garre, i spørgsmålet om, hvorvidt hensynet til statshemmeligheder overgår anklagerens ret til at få sagen prøvet ved retten.

Hvad er en statshemmelighed?

Dommer Harry Pregerson spurgte blandt andet til, hvordan en domstol skal afgøre, om noget, som regeringen hævder er en statshemmelighed, vitterligt er en statshemmelighed, hvis regeringen ikke en gang vil afsløre, hvad det er, der skal holdes hemmeligt:

"Hvem afgør, hvad der er en statshemmelighed? Er vi blot et gummistempel? Skal vi bare tage regeringens ord for gode varer?," spurgte Harry Pregerson.

Gregory Garre svarede, at domstolen skal være "yderst lydhør" over for noget, som regeringen anser for at være en statshemmelighed. Men han erkender samtidig, at det ikke er en "absolut lydhørhed."

Videredirigering af mails

Ifølge anklagerne fra EFF har et af AT&T’s San Francisco-kontorer videredirigeret internettrafik, inklusive e-mails og Voice Over IP-telefonopkald til NSA-personel, der overvågede netværkstrafikken i et separat lokale.

EFF’s advokat, Robert Fram mener, at den blotte videredirigering til et andet lokale, som var under NSA’s kontrol, er nok til at føre en retssag.

Han hævder desuden, at afdækningen af denne trafik ikke udgør nogen risiko for statens ret til at hemmeligholde visse følsomme oplysninger.

Statsanklager Gregory Garre svarede, at såfremt overvågningsarbejdet blev udført på baggrund af en dommerkendelse, har hverken staten eller AT&T handlet ulovligt.

Oversat af Pola Rojan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer