Leder: Regeringen har en koldkrigs-bunker

Computerworld mener: Statens IT-råd skal omgående skrinlægge sine koldkrigs-metoder og give offentligheden indsigt i, hvad det foretager sig.

Computerworld mener: Det er helt uacceptabelt, at Statens og Regeringens IT-råd mørklægger hele sit virke.

Den slags hemmelighedskræmmeri hører til i den kolde krigs æra og ikke i nutidens digitale Danmark.

Computerworld har søgt aktindsigt i hvad det magtfulde IT-råd egentlig beskæftiger sig med.

Statens IT-råd tæller ledende embedsmænd fra alle ministerier, som i fællesskab drøfter og rådgiver regeringen om alt fra it-sikkerhed til digital forvaltning, persondata, digital signatur, it-kontrakter i det offentlige og meget mere.

Her formuleres spillereglerne

Det er med andre ord her spillereglerne for fremtidens digitale forvaltning bliver formuleret.

Tror vi.

For rådet nægter at give offentligheden den mindste indsigt i sine drøftelser og de råd, det videregiver til ministeren.

Computerworld har med henvisning til loven om aktindsigt udelukkende fået adgang til rådets dagsordener for de seneste fem år – men ikke så meget som én linie fra et mødereferat.

Med andre ord mener embedsmændene, at hvert ord, der i de sidste fem år er blevet udtalt på IT-rådets møder, er kritisk for nationen virke den dag i dag.

Det kan selvfølgelig ikke have sin rigtighed.

Det bekræfter da også et mødereferat fra IT-rådet, som Computerworld er kommet i besiddelse af via andre kanaler.

Her fremgår det blandt andet, at rådet har drøftet, hvordan man kan undgå, at offentligheden får adgang til offentlige dokumenter, som offentligheden ifølge loven skal have adgang til.

Det er da ikke rart

Den slags er indlysende ikke rart for rådets medlemmer at blive konfronteret med, men ingen statsfølsom oplysning.
IT-rådets adfærd er uacceptabel i ethvert moderne demokrati.

Den pointe har forvaltningsekspert Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole allerede fremsat.

Det gør ikke sagen bedre, at vi er ved at udvikle en digital forvaltning, hvis udbredelse og anvendelse forudsætter tillid fra borgerne.

Den tillid kan vanskeligt opbygges uden åbenhed fra myndighedernes side og med mørklagte forsøg på at forhindre lovreguleret information i at nå offentligheden.

Computerworlds anmodning om aktindsigt er nu overgået til Folketingets Ombudsmand.

Regeringen bør ikke afvente ombudsmandens afgørelse.

Videnskabsminister Helge Sander, under hvis resort rådet hører, bør af hensyn til såvel det danske demokrati som det danske digitaliseringsprojekt gribe ind sørge for, at IT-rådet skrinlægger sine koldkrigsmetoder og udleverer sine mødereferater med undtagelse af de enkelte forretningskritiske oplysninger, der måtte være.

Det kan ikke gå hurtigt nok.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere