Artikel top billede

Mental chokolade og vand hjælper mod stress

Klumme: Al den snak om stress nu om dage fra fagforeninger og mennesker omkring os er det værste pjat, jeg har oplevet i flere årtier.

Dejligt at ferien er slut. Det er nærmest fysisk umuligt for os levende i Foghs velfærdssocialisme at holde mere ferie, end vi gør.

Selv direktører er ved at nå en grænse, hvor vi må have hjælp af skolelærerne til at kunne udholde så lange ferier.

Lad os starte blidt med noget, der intet har med it at gøre. Jeg brugte en uge af min lange direktørferie på at gå Nijmegenmarch i Holland.

Selvom det var hårdt at gå 4x40 km med 10 kg på ryggen (jeg går på et militærhold), var det også dejligt, fordi livet blev meget simpelt: Den næste kilometer, den næste vabel, den næste øl, det næste toiletbesøg.

Det var mig komplet umuligt at tænke på databaser. Vi er knap 30 M/K’er på holdet, og alle andre end jeg er folk med en imponerende track record fra militæret (billeder på ­nijmegenmarch.dk). Holdet har gået turen mange gange og har altid fået alle igennem.

At opgive er ingen mulighed

I år var det nær gået galt: En af gutterne mistede totalt gejsten på tredje dag, lige før de berømte og berygtede "seven hills".

Han havde gået turen fem gange før, er veteran fra Irak og Afghanistan og ingen tøsedreng. Men alt gjorde ondt. Vi skulle bare lade ham være.

Så lærte de erfarne på holdet mig, hvad man gør i sådan et tilfælde: Man skubber eller trækker ham fysisk, så han kan følge med resten af holdet.

Alt imens bliver han proppet med chokolade og tvunget til at drikke vand, og der bliver hele tiden talt opmuntrende til ham. At opgive er bare ikke en mulighed.

Efter en del kilometers skubben og trækken nåede vi næste rasteplads, og dér kom han mentalt på højkant igen og klarede resten af turen uden problemer.

Klynk og dovenskab

Så lad os slutte benhårdt: Al den snak om stress nu om dage fra fagforeninger og mennesker omkring os er det værste pjat, jeg har oplevet i flere årtier.

Vi arbejder meget mindre, har meget mere fri og har langt flere penge (og dermed frihed) end nogensinde før. Specielt da inden for it-branchen.

Der er i 99,9 pct. af tilfældene ikke tale om stress, men om travlhed i korte perioder, klynken, mental opgiven, dovenskab, træthed og mangel på mennesker, man kan tale med om sine problemer.

Men stress er noget ganske andet. Og hold op med at sende folk til psykologer (krisepsykologer!) hele tiden.

Meget få har brug én. De har mere brug for at snakke med nogle mennesker, der forstår dem.

Psykologer virker ikke

I øvrigt virker det ikke at gå til psykolog. Derfor kan nogle nøjes med en time eller to (helst betalt af det offentlige), og andre bliver hængende i årevis.

Freud mente selv, at hans metoder kunne bruges til at diagnosticere problemer, men ikke til at reparere dem.

Hvis en af jeres venner er "ved at gå ned med stress" (GYS for et udtryk!), så prop vedkommende med mental chokolade og vand, skub/træk vedkommende videre og hjælp med at lave den liste over udeståender, som får de fleste til at falde til ro.

Men lad dem ikke gå rundt alene derhjemme i månedsvis, mens de har ondt af sig selv.

Mogens Nørgaard er administrerende direktør for Miracle A/S.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere