Artikel top billede

Hvorfor er printer-blæk så dyrt, Canon?

Hvorfor skal printerblæk koste op i mod 10.000 kroner per liter? Canons danske produktchef for printere, Thomas Kronbo, giver fem skarpe svar på fem skarpe spørgsmål.

"Produktchef Thomas Kronbo fra Canon, nogle af jeres printere koster ikke mange kroner mere end én enkelt blækpatron. Forsøger I at gøre folk afhængige igennem jeres billige printere for at få dem til at købe jeres dyre blæk til omkring 10.000 kroner per liter?"

"Nej, absolut ikke. Vi giver derimod ofte kunderne muligheden for at købe billige printere, når vores modeller er ved at blive udfaset. Derved får kunderne mulighed for en billig opstart og betaler derefter for det, de bruger."

"Markedet for refill-firmaer har vokset sig stort og stærkt. Er det ikke alene et bevis på, at jeres forretningsmodel ikke holder?"

"Nej, vores markedsandel er i hvert fald ikke faldet på blæk. Og som sagt er deres og vores blæk ikke det samme: Vores blæk, papir og printere er udviklet til at passe sammen, og derfor kan forbrugerne forvente færrest mulige problemer ved originalt blæk."

Prisen finansierer
nye produkter

"Refill-firmaerne fylder blækpatronerne op for meget lavere priser end jeres tonere. Kan I virkelig ikke konkurrere med det?"

"Jo, for det er jo opfyldning af et andet produkt, og derfor vil prisen variere. Vores priser på blæk finansierer jo samtidigt nye produkter til glæde for forbrugerne. Firmaerne, der sælger tredjepartsblæk, udvikler jo ikke printere selv, men lukrerer på Canon og andre producenters produkter."

"Kan du forstå, at kunderne leder efter billigere blæk, når de kan spare op mod 80 procent på de priser, som I forlanger?"

"Ja, det kan jeg da, hvis de vil have en ringere kvalitet. Når forbrugerne printer billeder på deres printer, vil vi jo gerne give dem samme kvalitet og holdbarhed i billedet, som de kender, og det er vores printere, papir og blæk udviklet til at give."

"Hvornår sænker I priserne, så I kan konkurrere med de billige steder på nettet, hvor man sparer penge på blækket?"

"Det har jeg ingen kommentarer til."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere