Artikel top billede

Priserne på de billigste bærbare modeller vil falde markant i de kommende år. (Foto: bærbar 528x200)

Om to år koster en bærbar 1.500 kroner i Danmark

Mere end en halvering af prisen på de helt billige bærbare inden for to år. Sådan lyder udmeldingen fra en af de førende danske pc-producenter.

"Det vil overraske mig meget, hvis de billigste bærbare computere koster mere end 1.500 kroner om et par år," siger Lasse Frost, der er administrerende direktør i Zepto.

Det er en klar udmelding om, at priserne på bærbare computere er på vej ned i et hidtil uset niveau.

"I øjeblikket koster vores billigste model omkring 3.500 kroner, hvilket understreger, at der er et marked for discountmodellerne. For mig er det dog overhovedet ikke urealistisk, at vi kan halverer de priser, vi ser i dag," siger Lasse Frost.

OLPC kan tage en stor del af æren

Pris nedsættelserne skyldes blandt andet, at der er i øjeblikket ved at opstå en underskov af de helt billige computere fra en række producenter, og det trækker priserne i bund.

Der er specielt One Laptop Per Child-projektet (OLPC), som har været banebrydende i den måde, der tænkes bærbar computer på.

Folkene har nemlig formået, at skabe en lavprismaskine med masser af kapacitet.

Fælles for næsten alle de igangværende billig-projekter er, at computerne fremstilles til en målgruppe blandt verdens fattigste.

Lenovo og Dell vil eksempelvis have fat i de kinesiske bønder, og XO-computeren fra OLPC er ligeledes et redskab til at gøre den fattige del at verden klogere.

Fup eller fakta

Anderledes er det med et andet og meget omdiskuteret billigprojekt, som den svenske virksomhed Medison står i spidsen for. De vil sælge bærbare computere til bare 840 kroner.

Medison Celebrity henvender sig i modsætning til de øvrige billig-pc’er til konsummarkedet på vores breddegrader.

Firmaet kæmper i øjeblikket mod intense påstande om, at virksomhedens tilbud er et marketingstunt og, at det er et forsøg på at franarre kunderne deres penge.

Firmaets direktør påstår dog hårdnakket over for Computerworld, at de billige maskiner bliver en realitet.

Medison Celebrity skulle have været lanceret maskinen 15. august, men firmaet har nu udsat lanceringen i yderligere 14 dage.

Andre pc-producenter mener dog, at tilbudet lyder for godt til at være sandt.

"Jeg tror dog ikke på, at priserne i nærmere fremtid kommer helt ned på det niveau som eksempelvis Medison reklamerer med," siger Lasse Frost fra Zepto, og han stiller sig således skeptisk overfor Medisons markedsføring.

Hvad enten det er fup eller fakta, er det interessante ved Medison, at selskabet har taget hul på bylden i forhold til at sælge helt billige maskiner til masserne.

Nicholas Negropontes billige folke-pc kan således - på trods af at hensigten er en helt anden – ende med at vende op og ned på priserne på hele markedet for bærbare computere og give markant lavere pc-priser.

Hvor billige kan bærbare blive?

Nicolas Negroponte, lederen af OLPC-projektet, blev mødt med betydelig skepsis, da han for snart to år siden fremviste nogle af de tidligste prototyper af OLPC'en.

"Er det ikke en fuldstændig urealistisk pris," lød spørgsmålet således fra fremmødte journalister under IDC's It Forum 2005 i Paris

"Overhovedet ikke. Tænk på at små bærbare dvd-afspillere kan anskaffes til priser omkring 100 -150 dollar. Kigger man indenfor i sådan en dvd-afspiller, svarer den stort set til en lille bærbar pc, når man ser bort fra det manglende tastatur," lød Negropontes svar.

I fredagens trykte udgave af Computerworld kan du læse meget mere om de billige maskiner.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere