Dansk krig mellem Blu-ray og HD-DVD synes afgjort

Formatkampen mellem Blu-ray og HD-DVD ser ud til at være afgjort herhjemme, nærmest inden den overhovedet er kommet i gang. Et af formaterne fører klart.

Kampen mellem de to formater Blu-ray og HD-DVD om at blive dvd'ens afløser, var udset til at blive årtiers formatkrig.

Men spørger man de danske forhandlere, lader det til, at krigen er overstået allerede inden, den egentlig for alvor er kommet i gang.

"Salget af enheder, der kan spille Blu-ray er i kraft af PlayStation3 gigantisk meget større end salget af enheder, der kan afspille HD-DVD," siger salgschef i Elgiganten, Jan Kirkedal.

Producenter skifter side

I Europa har HD-DVD ellers i lang tid haft større succes end konkurrenten.

Men siden lanceringen af Sonys PlayStation3-spillekonsol, der er udstyret med et Blu-ray-drev, har vægtskålen tippet til fordel for Blu-ray, der er det foretrukne format hos blandt andre Apple, Dell og Blockbuster.

Støtterne til HD-DVD tæller virksomheder som Microsoft og Universal Studios.

Sidstnævnte har som det eneste filmstudie valgt at sende sine titler på markedet eksklusivt som HD-DVD.

Nu er der imidlertid grøde i branchen og producenterne genovervejer tidligere beslutninger om hvilket format, de satser på, fortæller produktchef Jens Larsen, Hi-Fi Klubben.

"Jeg hører fra mine leverandører, at de begynder at kigge megetmere interesseret på Blu-ray - også selvom nogen af dem satsede på HD-DVD for et år siden. Det ser ud som om, at de alle sammen er begyndt at skifte fokus nu," siger han.

Ingen guldrandet forretning

Blandt Hi-fi Klubbens kunder er det dog fortsat HD-DVD-afspillere, der er mest populær.

Hver gang forhandleren langer en Blu-ray-afspiller over disken, bliver der solgt to HD-DVD-afspillere.

"Men – og det er et vigtigt men – vi sælger jo heller ikke PlayStation3 hos os," siger Jens Larsen.

Det er dog langt fra nogen guldrandet forretning for Hi-Fi Klubben af sælge dedikerede filmafspillere, fortæller Jens Larsen.

Endnu opvejer salget ikke den den faldende interesse for at købe dvd-afspillere, som han tilskriver, at forbrugerne afventer udfaldet af formatkrigen.

Samme melding kommer fra Elgiganten, der heller ikke tjener kassen på afspillere.

"Det er næsten ikke nogen forretning, vil jeg sige. Det er promiller, i forhold til hvad vi totalt omsætter for," siger Jan Kirkedal fra Elgiganten.

Blu-ray-film sælger bedst

Selvom salget af dedikerede afspillere går langsomt, har udbredelsen af PS3 og Xbox 360 dog sørget for, at der er kommet gang i markedet for spillefilm på de nye formater.

De fleste filmstudier har peget på Blu-ray som dvd'ens afløser, mens blandt andet Universal har holdt fast i HD-DVD.

For støtterne af HD-DVD var det dog et hårdt slag, da Blockbuster i juni fjernede HD-DVD-film fra hylderne og fremover kun ville satse på Blu-ray.

Det går kun en vej

Men Blockbusters beslutning synes at være i tråd med forbrugernes formatvalg, vurderer Danny Randrup, filmindkøber hos Axel Music.

"På et tidspunkt havde vi et salg, der var sådan 50-50. Men lige nu er der kun én tendens og den peger på Blu-ray," siger han.

På forhandlerens hjemmeside følger man formatkrigen, og salgsstatistikken understreger tydeligt, at Blu-ray har godt greb om det danske marked.

Således har 67 procent af Axel Musics totale salg af de nye formater siden introduktionen været film på Blu-ray.

I fremtiden vil den procentdel blive større, da film på Blu-ray i flere uger har tegnet sig for mere end 80 procent af salget.

Derfor er Axel Music ikke bange for at pege på Blu-ray som vinder af formatkrigen, selvom Danny Randrup dog har et forbehold for betegnelsen:

"Spørgsmålet er, om krigen nogensinde er gået rigtig i gang."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere