Artikel top billede

Sådan ser Texas Systems RamSan-400 solid state ud.

Harddiskens tid er ved at løbe ud - nu rykker SSD

Harddisken efterlades skrammet og forladt, efterhånden som leverandørerne kaster kærligheden på solid state diske.

Den gamle harddisk må i stigende grad kæmpe om opmærksomhed fra store enterprise storage-løsninger og bærbare computere.

Det er den lille, hurtige og nye lækre sag i form af solid state disk (SSD) - også kaldet flash storage - som får større og større bevågenhed fra storage- og laptop-leverandører.

Senest er det leverandøren af netværksstorage BlueArc, der har taget solid state diskene til sig.

RAMSan-400

I et samarbejde med Texas Memory Systems udstyres BlueArcs Titan 2000 storage system med Texas Memory Systems RAMSan-400 solid state diske.

Nyheden kommer ikke lang tid efter, at IBM meddelte, at IBM's bladeservere fremover kan anvende solid state diske som storage.

Det er IBM's BladeCenter HS21 XM blade server, der fremover kan anvende SANDisks ATA 5000 2.5-in. solid-state diske.

Både IBM's BladeCenter HS21 XM og BlueArcs Titan 2000 er rettet mod de store organisationer.

Det er lavere strømforbrug, mindre varmeudveksling samt hurtigere søgning og læsning, der gør SSD attraktiv.

IBM nævner eksempelvis, at SanDisks flash drev bruger 87 procent mindre energi end to tilsvarende harddiske, hvilket gør løsningen attraktiv for datacentrene.

18 watt per blade-server

Helt konkret kan man spare 18 watt per blade, 252 watt per chassis og 1.512 watt per server-rack, lyder det fra IBM.

SSD er dog stadig langsommere til at foretage skrivninger end harddisken.

Ikke desto mindre forventer storageanalytikere, at SSD-anvendelsen vil stige betragteligt i de næste tre til fem år.

Og det er ikke kun i enterprise storage-løsninger, at den vækst vil finde sted.

Eksempelvis forventer analysevirksomheden iSuppli, at omkring 60 procent af alle laptops solgt i slutningen af 2009 vil være udstyret med flash storage. Det skal sammenholdes med, at procentandelen var mindre end een i slutningen af 2006.

Een ting er selvfølgelig hvad analytikerne prædiker i kirken, noget andet hvad leverandørerne beslutter at gøre på pubben.

Sony-bærbar med flash

Leverandørerne synes dog enige med analytikerne.

Senest har Sony lanceret en flash-baseret Vaio-laptop.
Det er en lettere maskine med hurtigere boot-tid, men samtidigt også en del dyrere end tilsvarende Vaio-laptops med traditionel harddisk.

Dell tilbyder eksempelvis også SSD i sine Latitude D420 and D620 notebooks, ligesom Toshiba og Fujitsu også er begyndt at svigte den gamle trofaste harddisk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren