SAP-hus fordobler endnu en gang omsætningen

Efter tre regnskabsår er SAP-huset Implement System Impact vokset tilstrækkeligt til, at firmaet ryger ind på Computerworlds Top 100-liste.

Et SAP-hus stort set uden teknikere, men tæt befolket med civilingeniører - er det en god idé?

I hvert fald god nok til, at Implement System Impact på tre år har formået at få omsætningen til at vokse fra 12 til nu mere end 31 millioner kroner.

Driftsresultatet er gået fra to til fire til seks millioner kroner, og der har været millionoverskud både før og efter skat hele vejen.

"Vores mål er at rykke SAP-konsulenterne tættere på management-konsulenterne," siger Thomas Grosbøll, administrerende direktør for System Impact og partner i virksomheden.

Selvstændigt selskab

Implement System Impact er et selvstændigt aktieselskab etableret som et datterselskab af Implement A/S.

"Vi har som sagt ingen teknikere. Skal vi programmere, får vi det gjort ude i byen. Du kan sige, at vi hjælper virksomheder med at realisere gevinsterne af deres SAP-løsninger," fortæller Thomas Grosbøll, der nævner Carlsberg, Arla, Novozymes og Danisco blandt virksomhedens kunder.

Han slår fast, at mange virksomheder har investeret store beløb i ERP-systemer som SAP uden at få den forventede værdi ud af investeringen, og at det egentlig er baggrunden for at etablere Implement System Impact A/S i efteråret 2004.

Logistik og lean

Kodeord i selskabet er logistik og lean og et udstrakt samarbejde med moderselskabets konsulenter.

"Vi har for eksempel gennemført et planlægningsprojekt for Daniscos enzymforretning. Her samarbejder vi med managementkonsulenterne om hele forecast-delen. Danisco har 60 salgsselskaber, otte fabrikker og 20 lagre. Forsyningskæden skal optimeres, det vil sige, at vi skal finde ud af, hvad der skal produceres, hvor henne og hvornår."

Og når det ligger fast, så skal vi ind og finplanlægge og kan dér måske have et mål om at spare nogle af de kostbare lagertanke, Danisco har stående," forklarer Thomas Grosbøll, der selv har arbejdet med SAP i 12 år.

I alt er der knap 200 ansatte i Implement System Impact og moderselskabet Implement. Heraf sidder der 25 SAP-konsulenter i datterselskabet og 170 hovedsagelig managementkonsulenter med speciale i logistik og lean-processer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere