Artikel top billede

Skriverier og spekulation om firmaet bag den bærbare Medison Celebrity-computer til kun 840 kroner, er blevet for meget for direktøren, der ikke længere vil tale med pressen.

Fupmistænkt direktør giver sig selv mundkurv på

Medisons direktør er fortørnet over den hårde medfart, han og hans firma har fået, efter det annoncerede planer om at sælge bærbar til kun 840 kroner.

Medisons svensk-kroatiske direktør, Valdi Ivancic, har besluttet at lukke munden på sig selv og ønsker ikke at udtale sig til pressen i den kommende tid.

Det skriver direktøren i en kortfattet pressemeddelse.

Han er fortørnet over, at personer og virksomheder, der ikke har indblik i Medison-selskabet eller firmaets forretningsplan, har udtalt sig om virksomheden, selvom han havde opfordret til, at disse ikke blev kontaktet.

"Desværre er dette ønske ikke blevet respekteret af enkelte personer og visse journalister, og deres seneste handlinger har ødelagt vigtige forretningsforbindelser for Medison. Vi ser derfor ingen anden udvej end midlertidigt at stoppe med at udtale os til pressen," skriver direktøren.

Fragtselskabet EMEA Services har, efter at været blevet kontaktet af pressen, afbrudt igangværende forhandlinger med Medison, der ellers havde udset firmaet til at levere de billige bærbare computere.

Direktør i hård modvind

Den frivillige mundkurv falder sammen med, at Valdi Ivancic er kommet i massiv modvind efter at være kommet med en række udtalelser, der ikke har kunnet bekræftes eller i visse tilfælde har været direkte usande.

Senest er det kommet frem, at påstanden om 1,5 millioner unikke besøgende på websitet i virkeligheden er begrænset til færre end 250.000.

Et stort antal besøgende skulle ellers danne grundlag for det annoncesalg, der kunne financiere at sælge bærbare computere til kun 840 kroner.

I den kommende tid behøver pressen altså ikke ringe til Medison, der nu vil fokusere på at modbevise alle anklager om fup.

"Vi ser ingen anden måde at svare kritikkerne på, end ved at gøre vores bedste ved at leverer vores produkter til vores kunder. Det er, hvad vi har haft i sinde fra begyndelsen," skriver Valdi Ivancic i pressemeddelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren