Artikel top billede

Ny Kirk-direktør: Vi skal tage et internationalt hop

Horsens-virksomheden Kirk Telecom har ansat en ny administrerende direktør. Vi skal være mere internationale, lyder strategien.

39-årige Sten Dyrmose er ny direktør i Kirk Telecom, der udvikler og producerer trådløse kommunikationsløsninger og telefoner.

Horsens-virksomheden har omkring 170 ansatte og havde i 2005 et overskud efter skat på godt 19 millioner kroner.

Da det amerikanske selskab Polycom tidligere på året købte Kirk Telecom af den tidligere ejer, SpectraLink, valgte administrerende direktør Ole Lysgård Madsen at fratræde sin stilling.

Nu har Sten Dyrmose sat sig i direktørstolen, og indtil videre føles den ganske behagelig:

"Vi står simpelthen med nogle fantastiske muligheder. Opkøbet giver os mulighed for at træde ud på en helt anden salgsscene, så det er en virksomhed, der skal tage et stort internationalt hop," siger Sten Dyrmose.

Omsætning skal fordobles

Han forklarer, at det konkret vil vise sig ved, at Kirk Telecom i langt højere grad vil tænke det internationale perspektiv ind i udviklingen af nye produkter.

"Vores vækstmål er meget aggressive. Vores omsætning ligger på omkring 260 millioner kroner, og det tal skal i hvert fald fordobles," lyder det fra Sten Dyrmose.

Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i Valor, og har tidligere været i Vestas og Bang & Olufsen. Sten Dyrmose er også medforfatter til bogen "Innovation gennem netværk" fra 2005.

Han overtog posten i Kirk Telecom den 1. august, efter at en amerikaner fra Polycom i de seneste måneder har været den formelle leder.

Kompetencer skal skærpes

Polycom havde i 2006 en omsætning på omkring 3,8 milliarder danske kroner, og med over 2300 ansatte kommer Kirk Telecom ikke til at fylde en frygtelig masse i det store billede.

Alligevel ser Sten Dyrmose lyst på fremtiden for den danske del af Polycom.

"Størrelsen af virksomheden i Horsens er nok, som den skal være, men det kan da godt være, at de opgaver, vi har, vil blive skåret anderledes. De kompetencer vi har inden for DECT-telefoner vil fremover blive skærpet endnu mere, fordi vi er blevet en del af Polycom," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer