Microsoft uddyber planer om open source-certifikat

Microsoft præciserer virksomhedens planer om at søge open source-certifikat til dens shared-source-licenser ved at meddele, at den kun søger om certifikat til udvalgte licenser.

Computerworld News Service Microsoft meddelte i sidste uge, at virksomheden vil ansøge om open source-certifikat fra Open Source Initiativet til et udvalg af dens shared-source licenser.

Formanden for OSI, Michael Tiemann, udtalte dog efterfølgende, at det er tvivlsomt, at samtlige fem licenser, som Microsoft har indstillet, er i stand til at leve op til OSI's krav.

Det er især flere "begrænsede" versioner af licenserne, der kræver, at koder og applikationer kører på Windows pc'er, der ifølge Michael Tiemann ikke kan godkendes af OSI.

Gennem en talskvinde meddeler Microsoft, at virksomheden nu kun vil ansøge om certifikat til to licenser, nemlig Microsoft Permissive License og Microsoft Community License – og ikke i begrænsede versioner.

Talskvinden lover desuden, at Microsoft ikke vil foretage ændringer i de to licenser, før de bliver indleveret til OSI.

OSI har gennem tiden godkendt 50 open source-licenser, siden organisationen blev oprettet for ni år siden.

Blandt de godkendte licenser er blandt andet General Public License, som bruges i forbindelse med Linux styresystemet, Mozilla Public License, der bruges af web-browseren Firefox og mange andre fra softwareproducenter uden for open source miljøerne, som CA, RealNetworks og Apple.

OSI har skåret markant ned på antallet af godkendelser af nye licenser i løbet af de seneste år, efter at organisationen har mødt en del kritik fra open source-miljøerne på grund af en overflod af udstedte licenser.

Michael Tiemann lover en rimelig høring af Microsoft og siger desuden, at ansøgningen vil blive godkendt eller afvist baseret på indholdet af licenserne alene.

Behandlingsprocessen forventes at tage tre til fire måneder.

Læsere som har lyst til at læse om og kommentere på Microsofts ansøgning, kan melde sig ind i OSI's diskussionsforum ved at sende en mail til license-discuss-subscribe@opensource.org

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere