Artikel top billede

iTunes Store runder skarpt hjørne

Det går rigtig godt for Apples musiksalg, og virksomheden har netop rundet tre milliarder stykker solgt musik. Apple er dog begyndt at møde modstand fra både pladeselskaber og musikere.

Det er svært for Apple at få armene ned for tiden.

Virksomhedens første mobiltelefon, iPhone, har fået massiv omtale verden over, salget af computere har aldrig været bedre og it-giganten har netop afsluttet sit bedste kvartal nogensinde.

Nu melder Apple, at endnu en milepæl er nået, da mediebutikken iTunes Store har solgt tre milliarder stykker musik siden introduktionen i 2003.

"Vi vil gerne takke alle vores kunder, der har bidraget til at nå denne her ufattelige milepæl," siger Eddy Cue, underdirektør i Apples iTunes-afdeling, i en pressemeddelse.

Apple er tredjestørst

Det er blot otte måneder siden, at iTunes Store rundede det sidste skarpe hjørne, da virksomheden i januar annoncerede, at iTunes Store havde solgt to milliarder stykke musik.

I løbet af de otte måneder har Apple passeret konkurrenterne Amazon og Target, og er i dag Amerikas tredjestørste musikforhandler. Kun Walmart og Best Buy overgår Apples musiksalg.

Apple møder modstand

Alt er dog ikke rosenrødt for Apple og iTunes Store.

Universal, et af verdens største pladeselskaber, har ikke ønsket at forlænge kontrakten om at sælge musik på Apples vilkår, og vil fremover ikke stille nogen garanti for, at al selskabets musik finder vej til iTunes Store.

Det skal sandsynligvis ses som et forsøg fra Universals side på at stække Apples kontrol over markedet for musikdownloads, ved fremover at kunne tilbyde eksklusivt materiale til Apples konkurrenter.

Og Universal er ikke de eneste i musikbranchen, der volder Apple problemer. Rapperen Eminem har anlagt sag mod it-producenten, og kræver at hans musik fjernes fra den populære musikbutik.

Han mener ikke, at hans aftale med pladeselskabet Universal giver dem tilladelse til elektronisk salg af hans musik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere