Artikel top billede

Dette er et af de få billeder, verden endnu har set af Medisons Celebrity-computer, der bliver sat til salg for 840 kroner.

Medison løfter sløret for bærbar til 840 kroner

Medison er klar til at svare igen på de mange rygter om snyd, der omgærder virksomhedens bærbare computer til bare 840 kroner. Onsdag bliver computeren vist frem for verden.

Den svenske virksomhed Medison, der vil sælge bærbare computere til bare 840 kroner, kæmper stadig mod intense rygter om, at virksomhedens tilbud er et forsøg på at franarre kunderne deres penge.

I morgen, onsdag, er virksomheden klar til at svare igen, når verdenspressen for første gang får mulighed for at se den meget omtalte bærbare computer.

"Vi vil bekræfte på pressemødet, at vi vil levere computerne og fortælle, hvordan vi kan få priserne så langt ned," siger Valdi Ivancic, direktør i Medison.

Desuden vil Medison bruge pressemødet til at informere pressen om ny udvikling i projektet, som direktøren dog ikke ønsker at uddybe yderligere inden pressemødet i Stockholm.

Enorm efterspørgsel

Et bud kunne dog være, at Medison vil annoncere, at virksomheden har skruet op for produktionshastigheden, da fabrikkerne i Brasilien og Asien ifølge direktøren ikke kan følge med den efterspørgsel, der er på den billige bærbare.

Til Computerworld fortæller Valdi Ivancic, at hans virksomhed allerede har fået ordrer på flere hundrede tusinde maskiner.

Derfor leder virksomheden efter flere fabrikker, der kan samle de bærbare computere. Konkret har Medison kigget på tre fabrikker i Europa og har også kikkerten rettet mod Mellemamerika.

Kunder får bærbar i august

Kun ved at levere maskinerne kan Medison lukke munden på de kritikere, der via internettet har sået tvivl om virksomhedens hensigt med de billige computere.

De frygter, at Medison er et fupfirma, hvis bagmænd forsvinder, når nok godtroende kunder har betalt de 840 kroner for en ny bærbar computer.

Når de første maskiner når frem til kunderne, regner Valdi Ivancic med, at kritiken forstummer.

"Jeg tror, at det er den bedste måde at bevise, at de tager fejl," siger han.

Han forsikrer, at maskinerne er på vej til de mange, der allerede har bestilt.

"De første vil få deres maskine i midten af august, mens andre må vente yderligere en uge eller to," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere