Rapport gennemhuller sikkerhed ved e-valg

Der kan ikke udstedes nogen garanti for, at der ikke bliver snydt med resultaterne, når borgere stemmer elektronisk.

En ny amerikansk rapport uddeler dumpekarakterer til sikkerheden ved flere leverandørers bud på en e-valgsløsning.

Rapporten er bestilt af den amerikanske stat Californien, og formålet med den er at undersøge sikkerheden i nogle af de e-valgsløsninger, der er i spil til de amerikanske primærvalg næste år.

"Holdet kunne slippe forbi både fysiske og softwarebaserede sikkerhedsforanstaltninger i hvert eneste system, de testede," fortæller statens 'indenrigsminister', Debra Bowen, til Computerworlds nyhedsbureau IDG News Service.

Rapport kan få stor betydning

Californien har bestilt rapporten, da der senest tredje august skal peges på en leverandør til primærvalgene i februar 2008, hvor demokrater og republikanere skal pege på den person, de mener skal repræsentere de to partier ved præsidentvalget senere på året.

Californien er en af de stater i USA, der er længst fremme i forhold til elektroniske valg, og derfor kan rapporten få stor betydning, vurderer Kim Alexander, der er grundlægger af en sammenslutning af californiske vælgere.

Rapporten har kastet et kritisk blik på e-valgs-systemer fra Diebold Election Systems, Hart InterCivic og Sequoia Voting Systems.

Kort tid til at finde sikker løsning

Rapportens konklusion stiller Californien i en uheldig situation.

Senest tredje august skal staten beslutte, hvilken e-valgsløsning, den vil satse på, og derfor er der meget kort tid til at vurdere betydningen af rapporten, som er udarbejdet af forskere ved University of California.

Debra Bowen forsikrer bekymrede borgere om, at man vil vælge den sikreste løsning.

"Jeg vil ikke have, at der er nogen tvivl omkring pålideligheden af vores valgsystemer, når vi når til den femte februar 2008 (dagen for det californiske primærvalg, red.)," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere