"Hvor skal du holde sommerferie henne - og sammen med hvem?"
"Jeg skal til USA sammen med mand og to døtre, men uden hund. Vi skal først køre rundt 14 dage i New York, Massachusetts og Pennsylvania. Og derefter kører vi rundt i 14 dage i Florida i en lejet bil. "
"Er der GPS i den bil?"
"Ja, vi turde ikke andet. Men vi har også kort, så den ved siden af også kan være lidt engageret. "
"Hvilket it-isenkram bliver pakket i bagagen?"
"Helt klart laptoppen og et digitalt videokamera
Vi har talt om løbende at lave en logbog med billeder.
Vi er jo væk ret længe, så det kunne være sjov med en slags dagbog bagefter. Den skal ikke bruges til job og til at tjekke mails."
"Så du tager heller ikke arbejds-mobiltelefonen med på ferien?"
"Det er pokkers dyrt at ringe derovre, så jeg har valgt den frække tanke at lade den blive derhjemme."
"Et tip til en særlig begivenhed eller et særligt sted, som man kan få glæde af at besøge i sommeren?"
"Jeg skal i hvert fald til Niagara Falls og til Key West i Florida. Det kan jeg varmt anbefale, men det er langt væk.
Men ellers kan jeg anbefale Vesterhavet. Det er dejligt at ligge i klitterne og kigge ud over vandet."