Artikel top billede

Forløsningen nærmer sig i iPhone-hysteriet

Om få timer langes de første eksemplarer af iPhone over disken i USA. Forud er gået et nærmest historisk it-hysteri.

I marts sidste år begyndte rygterne om Apples iPhone for første gang rigtig at svirre på nettet.

Siden da er hysteriet og forventningerne omkring iPhone
steget dag for dag, og når de første eksemplarer af iPhone langes over disken i USA om mindre end 12 timer er det derfor også klimaks på et nærmest historisk it-hysteri.

Forløsningen følges allerede nu tæt af de amerikanske medier, der blandt andet fortæller om lange køer foran butikkerne.

USA Today-journalisten Ed Baig viser blandt andet et eksemplar af iPhone frem for de kø-ventende amerikanere ved Apple Store i New York.

"Der er en bedre opløsning på skærmen, end jeg troede. Faktisk er den fantastisk," lyder kommentaren fra en ivrig Apple-fan i køen i New York.

Hype trods kritik

iPhone er allerede sikret en pæn succes i kraft af de mange trofaste Apple-fans – og ikke mindst iPod-fans.

Alligevel har telefonens fødsel ikke været helt problemfri. Mange mener, at det er en fejl fra Apples side, at den ikke understøtter 3G-teknologi.

Kritikere har også peget på, at hukommelsen på fire gigabyte og otte gigabyte ikke er tilstrækkelig, fordi man dermed ikke kan have hele musik- video- og billedsamlingen på telefonen. Til sammenligning fås iPod i dag med 80 gigabyte hukommelse.

Alligevel har amerikanere altså trodset regn og kulde i dagevis foran Apples butikker for at være blandt de første, der får fingrene i en iPhone.

"Apple er et af de få brands, der kan skabe mystik omkring et produkt. Virksomheden har startet en hype, der har fået sit eget liv," forklarer Matt Williams, partner i reklamebureauet Martin Agency, til Bloomberg.com.

Countdown

Når Apple-mania når klimaks klokken 18 New York-tid (midnat i Danmark), er det samtidig starten på en ny æra i Apples historie, hvor selskabet satser seriøst på en fremtid som teleproducent.

Undersøgelser viser, at 19 millioner amerikanere regner med at anskaffe sig den eftertragtede mobiltelefon, men spørgsmålet er, hvor mange der ender med at hive tegnebogen frem, når det kommer til stykket.

Hvornår iPhone kommer til Europa og Danmark vides ikke. Spekulationerne går allerede nu på, at det bliver en 3G-version, der lander i de europæiske butikker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere