Artikel top billede

Mobilproducent er verdens mest miljøvenlige

Lenovo kan ikke længere kalde sig den mest miljøvenlige virksomhed i it- og elektronikbranchen. Nu er det mobil-selskaberne, der rykker.

Efter en kort deroute er finske Nokia endnu en gang verdens mest miljøvenlige it-producent, mens Sony og LG Electronics hører til i skammekrogen.

Dermed fortrænger Nokia den kinesiske it-virksomhed Lenovo fra førstepladsen, som miljøduks.

Det vurderer miljøorganisationen Greenpeace, der for fjerde gang har udsendt kvartalsopgørelsen Guide to Greener Electronics, der ranglister it- og elektronikbranchens miljøhensyn.

"Nokia har forfinet selskabets tilbagetagningsprogram og har effektiviseret oplysninger omkring hvordan forbrugere kan aflevere gamle produkter," siger miljøbiolog hos Greenpeace, Henrik Pedersen.

"Det er en væsentlig ting, for en ting er at skrive det på en hjemmeside, mens en anden ting er offensivt at reklamere med, hvor forbrugerne kan aflevere produkter," siger han.

Virksomhederne er blandt andet vurderet efter deres evne til at håndtere brugen af skadelige kemikalier samt efter i hvor stort omfang de tager udtjente apparater retur og genbruger dem.

Apple belønnet

Det sidste halve år har Apple ligget sidst på listen, men efter Apple-direktør Steve Jobs i maj offentligt fortalte om en ny, grønnere politik, har Apple rykket sig på barometeret.

Virksomheden har skiftet den skuffende sidsteplads ud med en 10. plads.

Blandt andet erklærede Steve Jobs, at hans virksomhed fremover skulle være bedre til at fortæller åbent om dens miljøtiltag.

Blandt andet har virksomheden igennem længere tid bestrabt sig på at reducere bly og andre miljøfarlige materialer i iPod og Macintosh-computerne.

Straffet for dobbeltmoral

Sony og LG Electronics indtager de sidste to pladser på Greenpeaces miljøbaromenter, efter de begge har modtaget strafpoint for, hvad miljøorganisationen mener er dobbeltmoral.

For mens begge virksomheder i dele af verden påtager sig ansvaret for at bortskaffe gammelt elektronik, så støtter de i USA et forslag, der lægger ansvaret hos den enkelte forbruger.

"De har ikke taget det seriøst, at de har fået strafpoint. Men det vil være nemt for dem at hæve deres vurdering, for de skal bare ændre deres politik i USA," siger Henrik Pedersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis