Tyske Grønne vil have open source i Berlin

Bystyret i Berlin har ingen klar it-strategi, mener De Grønne, som vil have open source-software på dagsordenen. Et flertal i byrådet afviser.

Computerworld News Service Det tyske venstrefløjsparti De Grønne kritiserer bystyret i den tyske hovedstad for ikke at følge med it-udviklingen.

Partiet er utilfreds med, at politikerne i foråret afviste et initiativ fra De Grønne om at forsyne forvaltningens computere med gratis open source-software.

Styret i Berlin har svaret på adskillige spørgsmål fra De Grønne om byens it-strategi og aftaler om softwarelicenser, og om, hvor meget politikerne ved om open source.

Varm luft

Og De Grønne er langt fra imponeret.

Svarene fra Berlins regerende politikere tegner et billede af et byråd, som ikke aner, hvordan de skal indsamle de oplysninger, der skal til for at sammenstrikke en effektiv it-strategi og danne sig en ordentlig mening om open source.

Det mener Olaf Reimann, it-ordfører i partiets Berlin-afdeling:

"Det er varm luft det hele. Ingen af de oplysninger, byen har offentliggjort, bygger på eksakt viden.
De it-ansvarliges ineffektivitet koster byen millioner af euro. Penge, man langt mere effektivt kunne bruge på en målrettet strategi om at migrere til open source," siger Olaf Reimann.

Spar 50 procent

Bystyret erkender, at man på visse it-områder ikke har tilstrækkelig med data, men peger til sit forsvar på, at man er i gang med at undersøge især open source lidt nærmere.

Samtidig understreger bystyret, at man blandt andet af økonomiske grunde foretrækker en kombination af både open source og proprietær software.

Desuden peger politikerne på forvaltningens gældende politik om ikke at binde sig til en enkelt software-platform.

Byens offentlige sektor, som omfatter næsten 60.000 computere, bruger over 1,8 milliarder kroner om året på it.

Men ifølge en undersøgelse iværksat af De Grønne kan byen spare cirka halvdelen af udgifterne ved at migrere til open source-software.

Undgå Microsoft

Undersøgelsen peger også på fordelene ved ikke at være bundet til Microsofts licenspolitik og opgraderingsstrategi for software.

Det ironiske er imidlertid, at Tysklands forbundsregering, der også har sæde i Berlin, holder fast i åbne standarder og open source-software i den offentlige sektor.

Det tyske indenrigsministerium indgik i 2002 en aftale med IBM om billige computere, med open source-styresystemet Linux til samtlige offentlige institutioner og virksomheder.

Oversat af Pola Rojan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel