Artikel top billede

Vis mig dit skrivebord, Kenn Petersen

Indignation over grådige teleselskaber og billeder der passer i komposition til skrivebordets mange ikoner. Koncernchef Kenn Petersen, Traen, viser sin computers skrivebord frem.

"Dit skrivebordsbillede er helt hen i skoven?"

"Jeg skifter jævnligt mit skrivebordsbillede ud og plejer at vælge billeder, jeg selv har taget. De skal passe i komposition til ikonerne på skærmen. Billedet her er taget i Geels Skov i Søllerød."

"Mest anvendte program?"

"Indirekte er det nok vores nye VPN-program fra Juniper (Virtual Private Network, red.), der sikrer krypteret adgang til vores netværk. Ellers er det altovervejende Outlook, Internet Explorer og PowerPoint.

Og så har jeg gerne Messenger kørende i baggrunden. Det er et rigtig godt program til at kommunikere med mine børn."

"Mest anvendte program på hjemmecomputeren"

"Jeg har kun én computer derhjemme, hvor jeg udover arbejdsprogrammer nok bruger et billedorganiseringsprogram fra Canon mest."

"Microsoft Internet Explorer eller Firefox?"

"Jeg har for lidt tid til at prøve nye programmer, men jeg synes, det er godt, at Microsoft begynder at få konkurrence igen – så ligger de heller ikke på den lade side."

"Kommentarer til programmer?"

"Jeg bruger Outlook meget, men jeg synes ikke, det er godt. Det er rodet og dårligt struktureret. Der er tonsvis af funktionalitet, der kunne gøres bedre.

Men med fælles kalendere og det, at min assistent også skal have adgang, er det svært at komme udenom.

Jeg har meget behov for mobilitet og adgang til nettet, men det er utroligt, at man skal betale 100 kroner per megabyte i udlandet. Efter min mening sætter grådige teleselskaber kommunikation i det moderne samfund tilbage til 1960’erne.

Vi har adgang til alverdens data selv fra en rismark i Vietnam – jeg har bare ikke råd til adgang, når lidt browseri på en hjemmeside let koster 1.000 kroner.

For ikke at tale om da Microsofts automatiske opdatering gik i gang over mobilen, uden jeg var opmærksom på det (Jeg bruger en Sony Ericsson P990i som modem via Bluetooth). Det gør man kun én gang. Det var lige ved at koste mere end en ny Office-pakke.

"Jeg bruger derfor typisk telefonen til at downloade headers og eventuelt vigtige dokumenter."

"Kan du anbefale nogle nye dimser (programmer)?"

"Jeg har ikke så meget brug for det selv, da jeg nu får funktionaliteten via VPN, men tjenester som Smtp.dk (hjælp til mail på farten, red.) og Bluewhale.dk (send store filer) er meget brugbare.

Jeg synes også Boxknox.dk (opbevaring af login-data , red.) er en genial lille ide."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere