Google har et halv-hemmeligt våben til dårlige tider

Google har et kort i ærmet, hvis online-annoncemarkedet skulle tage et dyk.

Computerworld News Service: Har Google en alternativ strategi, der rækker fem-ti år frem i tiden?

Dette spørgsmål besvarede virksomhedens administrerende direktør, Eric Schmidt, på Googles første internationale pressedag i Paris tirsdag.

"Ja, det har vi, og den hedder Google Enterprise,” sagde han ved et pressemøde i den franske hovedstad.

Betydelig forretning

Google, der er bedst kendt for forbrugertjenester, har en lang række produkter rettet mod erhvervslivet. Blandt andet fokuserede søgefunktioner, en betalingsversion af Google Apps samt tjenester, der tilbyder webhosting og online-lagring.

"Disse aktiviteter bliver på sigt en betydelig forretning for os. Det drager nemlig nytte af vores størrelse og infrastruktur," forklarede Eric Schmidt.

Paris er hot

Indtil videre vil den kendte søgemaskine fortsat være Googles kerneforretning.

Det er samtidig her langt størstedelen af virksomhedens ingeniører er beskæftiget.

Ifølge Google-direktøren vil den personlige søgning, hvor man blandt andet inddrager faktorer som brugerens søgehistorie og -lokation for at give bedre søgeresultater, være det næste store fænomen.

"Når jeg skriver ’Paris is very hot’, mener jeg så byen eller den unge dame, der sidder fængslet i Californien? Det er meget svært for os at finde ude af, medmindre vi ved en række ting om dig, for eksempel om, hvor du befinder dig," sagde han.

Google er styret af mistillid

Det har skabt bekymring og mistillid, at Google indsamler den slags personlige oplysninger, erkendte Eric Schmidt:

"Bekymringerne om at beskytte private oplysninger i online-verdenen er temmelig berettiget. Hvis folk begynder at have mistillid til Google, har vi et problem. Så alt, hvad vi gør, er styret ud fra det," sagde han.

Censur af søgeresultater er et andet følsomt emne for Google.

Hugo Chaves og YouTube

Da Eric Schmidt blev spurgt ud om dette kontroversielle emne, pralede han af, at den venezuelanske tv-station, RCTV, der for nylig blev lukket af landets myndigheder, har fået nyt liv via YouTube, der er Google-ejet.

Men hvordan ville han reagere, hvis Venezuelas præsident Hugo Chaves bad Google om at gribe ind overfor YouTube?

"Vi må vurdere hver enkelt sag individuelt. Og vi er nødt til at operere under national lovgivning," var svaret fra Google-lederen.

Oversat af Pola Rojan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere