Ombudsmanden skal granske PET-snagen af it-folk

Ombudsmanden skal se på, om det er rimeligt, at Politiets Efterretningstjeneste lader arbejdsgivere i it- og telebranchen se private oplysninger om deres medarbejdere.

Fagforeningen Prosa sender mandag en klage til ombudsmanden, hvor han bliver bedt om at kigge på de sikkerhedsgodkendelser, som en lang række it- og teleansatte skal udfylde frem til september.

De ansatte skal nemlig være efterretningstjenestens kontaktpersoner i forhold til de mange loggede filer om danskerne.

Kritikken går på, at arbejdsgiverne skal lave en karakteristik af deres medarbejders "loyalitet, karakter, dømmekraft og pålidelighed" i selve oplysningsskemaet, og der kan de se, hvad deres medarbejdere har svaret om for eksempel privatøkonomi og eventuelle samlevere.

Justitsministeren begår magtmisbrug

I fredags afviste justitsminister Lene Espersen at ændre på procedurerne, fordi Politiets Efterretningstjeneste (PET) selv er ved at kigge på sagen.

PET har lovet en ny procedure i løbet af sommeren, men det er Prosa ikke tilfreds med, da det er nu dens medlemmer skal igennem godkendelsen.

"Det er magtmisbrug, at man godt ved, det her er i strid med menneskerettighederne, men ikke vil gøre noget ved det lige nu," siger Hanne Lykke Jespersen, leder af Prosas juridiske afdeling.

Fagforeningens klage til Ombudsmanden kommer efter en afgørelse i Datatilsynet, der har afvist at behandle sagen, fordi det ikke har myndighed over PET.

Flere forhindringer på vejen

Hanne Lykke Jespersen kan stadig se tre forhindringer for, at proceduren bliver ændret.

- PET kan også falde uden for Ombudsmandens myndighedsområde.

- Ministeren kan vælge ikke at følge Ombudsmanden.

- Ombudsmanden skal behandle sagen hurtigt, da de ansatte skal være godkendt til september.

Hanne Lykke Jespersen tror til gengæld ikke på, at Ombudsmanden vil afvise sagen.

"Ombudsmanden vil sige, at det kan han ikke tage sig af, eller han vil give os ret. Det her er helt åbenlyst i strid med menneskerettighederne," siger hun.

Prosa forstår i øvrigt slet ikke, hvorfor PET skal bruge tid til at ændre procedurerne. Fagforeningen mener, at medarbejderen og arbejdsgiveren blot skal udfylde hver sit stykke papir.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen, da hun er ude at rejse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere