Vi er alle ledere. I hvert fald på visitkortet. Sjældent har vi haft så mange, så fine og så uforståelige titler.
Titler, der ligefrem skriger til himlen af vigtighed, lederskab og store mørke 4x4 biler på gule plader.
Men hvor er indholdet af titlen og forståelsen af jobbet blevet af? Og hvorfor er det ikke lige meget?
Skraldemændene har vidst det længe. Fine titler imponerer ikke nogen. Og heller ikke når de modelleres og udstilles som TBT’er (TreBogstavsTitler). Tværtimod.
Det gør det bare endnu vanskeligere at knække koden. Og når TBT-koden omsider knækkes, skal indholdsgåden løses.
FLD og KPF
Har du for eksempel et bud på, hvad en FLD (front line desk manager) er? Og en KPF (knowledge based practice facilitator)?
Henholdsvis en receptionist og en bibliotekar såmænd!
Naturligvis kan vi nikke genkendende til en halv snes stykker af dem. Især dem med C i front og Officer i enden; CEO, CIO, CFO, COO, CSO, CMO, CIO, CDO, CKO, CRO, CCO, CTO, og så videre …
Flotte ser de ud i guldskrift på kortet. Men udfordringerne for de mindre kendte titler er også til at få øje på.
Det bliver lynhurtigt svært for eventuelle kunder, chefer, kollegaer, venner og én selv at gennemskue, hvad man egentligt er sendt i verden for at udføre.
Hvad er arbejdsområdet, og hvad er indholdet? Titlen giver ingen hjælp, og hvis jobbeskrivelsen desuden er fattig for ord, er der ikke mange livliner tilbage.
Så er det op til én selv at få det bedste ud af det.
Elevatorsnak
Man må således selv forsøge at oversætte sin TBT til noget forståeligt, noget dansk og noget med indhold.
Den klassiske tilgang i sådan en situation er at simulere en ‘elevatorsnak’, hvor man på 30 sekunder eller mindre beskriver sit arbejde.
Kan man ikke det, skal man måske kigge sig om efter et nyt job.
Når man så er ude at lede efter noget nyt, render man muligvis ind i nye problemer.
I mange jobannoncer kan man ikke se igennem titlerne og helt ind til kernen af jobbet.
Måske skipper man et glimrende job for at blive chief programme executive i en innovativ virksomhed for efterfølgende at finde sig ansvarlig for kantinens bordindeling til den årlige firmafest.
Og ikke overordnet ansvarlig for it-afdelingens projekter, som man troede, da krusedullen blev sat.
Og med efternavns-titler som officer, executive, manager, orchestrator, supervisor med videre kan man let komme i den tro, at man rent faktisk skal lede nogen.
Og derefter leder man på livet løs efter nogen at lede og glemmer helt det væsentlige – at udføre.
Kend dit job
Begrav ikke din virksomhed i titler, men hellere i arbejde. I en tid hvor hierarkier i virksomheder skal væk, bør man som boss se på virksomhedens titler.
Holder de vand? Og hvis de er bundrådne, skal man overveje at se sig om efter en danskordbog eller måske helt pille titlerne af visitkortet.
Man får ikke mere fra hånden ved at hedde C-et-eller-andet.
Vi skal nemlig tilbage til den tid, hvor en spade var en spade; og en it-chef en it-chef.
Drop de fine titler i virksomhederne og sørg i stedet for, at medarbejdere kender deres job og deres jobområde. Og at de udfører i stedet for at lede forgæves.
Kristian Fischer er managementkonsulent i
PA Consultning Group
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.