Udenrigsministeriet kan hjælpe dig med outsourcing

Tema: Det er i højere grad Asien, danske it-virksomheder går efter, når de beder Udenrigsministeriet om hjælp til at finde en partner i udlandet.

Hvad gør man, når man som it-virksomhed gerne vil i gang med at trække på den store pool af arbejdskraft i Asien?

For DanaWeb A/S, der udvikler og hoster hjemmesider for mindre og mellemstore virksomheder, førte en henvendelse til Danmarks Eksportråd om hjælp til at finde kompetencer inden for grafisk design til et samarbejde med en vietnamesisk virksomhed.

I dag sælger DanaWeb A/S- med Udenrigsministeriets mellemkomst - hundredevis af danske firmahjemmesider, der er ’made in Vietnam’.

”Det er tåbeligt at betale 25.000 kroner om måneden for en grafisk designer i Danmark, når man kan få arbejdet udført for 2.500 kroner i Vietnam,” siger Kenneth Stampe, der er partner i DanaWeb.

DanaWeb A/S har 100 ansatte i Danmark og producerer omkring 100 hjemmesider om ugen til mindre og mellemstore virksomheder.

Egentligt var DanaWeb A/S gået i gang med at outsource produktionen af hjemmesider til en partner i Pakistan – en forbindelse, der var etableret via en af virksomhedens kunder.

Men efter et besøg i Vietnam i forbindelse med et dansk eksportfremstød i april i år, er hele den udenlandske produktion nu flyttet til Vietnam.

Ifølge Kenneth Stampe er det i høj grad Udenrigsministeriets fortjeneste at det er gået sådan.

Vietnam udvalgt

På forhånd havde ministeriet udvalgt Vietnam som det mest attraktive land, bedømt på overordnede faktorer som lønninger, kompetencer, tilgængelighed af arbejdskraft, stabilitet med videre.

”De gav os så CV’er på 30-40 potentielle samarbejdspartnere. Vi udvalgte 10 af dem som jeg besøgte. På forhånd selv fundet frem til 2 virksomheder, men jeg må sige, at kvaliteten af de virksomheder, udenrigsministeriet fandt til os var bedre end dem vi selv havde fundet,” siger Kenneth Stampe.

En uge efter hjemkomsten til Danmark, gik to af de vietnamesiske virksomheder ind i en 30 dages testfase, og efter endnu en uge modtog DanaWeb A/S de første vietnamesisk producerede hjemmesider.

En af virksomhederne – Kenneth Stampe ønsker ikke at nævne navnet – løb så med den endelige samarbejdsaftale og lige nu trækker DanaWeb A/S på 10 grafiske designere i den vietnamesiske virksomhed.

Selv om de lavere lønomkostninger er vigtige, er billig produktion ikke det eneste saliggørende.

”Hvis kvaliteten ikke er i orden, kan det være ligegyldigt, at arbejdskraften er billig,” siger Kenneth Stampe.

Han pointerer, at samarbejdet med Vietnam ikke koster danske arbejdspladser. Tværtimod, jo mere der er at lave i Vietnam, jo flere har virksomheden også brug for i Danmark, mener han.

I Udenrigsministeriet konstaterer kontorchef Susanne Hyldelund, at der er stigende efterspørgsel om hjælp fra danske virksomheder til netop den type it-outsourcing, som DanaWeb A/S er gået i gang med.

”Vi ser i stigende grad henvendelser fra virksomheder om outsourcing af it-opgaver. Men hvor det tidligere var lande i Europa, f.eks. Ukraine og Rusland, der var efterspurgt, er det i dag Indien, Bangladesh, Pakistan, Vietnam og Kina, der er i søgelyset,” siger hun.

Hun vurderer at it-outsourcing udgør omkring 10 procent af udenrigsministeriets samlede outsourcingsager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere