Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Nej til automatisk nødopkalds-funktion i danske biler

Færdselsstyrelsen mener ikke, at det kan betale sig for Danmark at gå ind i det fælleseuropæiske alarmeringssystem eCall, der udstyrer biler med automatisk nødopkalds-funktion.

På en øde jysk landevej falder bilisten i søvn.

Bilen ryger med høj hastighed af vejen, og bilisten slynges ud ad bilen og lander bevidstløs på jorden.

Med det fælleseuropæiske eCall vil bilen selv sende signal til alarmcentralen via mobilnettet. Det kan betyde forskellen mellem liv og død for cirka fem danskere om året.

Brug pengene på selshuskere

Alligevel har Færdselsstyrelsen og en række andre styrelser og organisationer som Sundhedsstyrelsen, FDM og Teleindustrien lavet en udredning, hvor de fraråder Danmark at deltage i projektet.

"Vi har set med snævre danske briller på, om det er godt nok til prisen. Vurderingen er, at det er det ikke," siger Martin Hellung-Larsen, civilingeniør i Færdselsstyrelsens biltekniske afdeling.

I stedet vil det være økonomisk mere fornuftigt at bruge penge på for eksempel selehuskere, sorte bokse og alkolåse, der forhindrer berusede personer i at kunne starte bilen.

Undgår ikke at opgradere alarmcentraler

Problemet med teknologien er ikke så meget at opgradere mobilnettet og alarmcentralerne.

Ifølge et skøn fra EU vil det koste 400.000 euro – cirka tre millioner kroner - at opgradere alle otte danske alarmcentraler, og det ender Danmark sandsynligvis med at betale alligevel.

Til gengæld kan det ikke betale sig rent samfundsmæssigt at placere en sender til cirka 1.000 kroner i hver bil. Det bliver årligt 150 millioner kroner, hvis man regner med et salg på 150.000 solgte biler om året.

Vi vil altså reelt få et eCall-system, der kun kan benyttes af udlændinge og danskere, der køber biler i udlandet.

EU tror på projektet

Det er Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets mål, at alle biler i Europa bliver udstyret med eCall i 2010.

Indtil videre deltager Grækenland, Italien, Cypern, Litauen, Slovenenien, Finland, Sverige, Schweiz, Norge og Island i eCall-projektet. I denne måned tilsluttede Tyskland og Østrig sig også.

I den forbindelse sagde den europæiske it-kommissær Viviane Reding:

"Når sikkerheden for vores borgere er i fare, skal hverken industri eller det offentlige vige udenom deres ansvar."

Den endelige beslutning om Danmarks deltagelse skal træffes af politikerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis