Nethandel-gigant stopper al annoncering på Google

En af verdens største net-butikker trækker sine betalte søgeannoncer tilbage fra Googles AdWords-netværk.

Computerworld News Service: Verdens største net-auktion, eBay, trækker alle betalte søgeannoncer i USA tilbage fra Googles AdWords-netværk, men beholder og sine AdWords-kampagner uden for USA, fortæller talsmand for eBay, Hani Durzy.

Hani Durzy beskriver beslutningen om at trække annoncerne tilbage som en del af et forsøg, eBay er i gang med, for at finde ud af, hvordan man bedst kan allokere annonce- og marketingbudgettet.

Svar på tiltale

En kilde fortæller dog, at beslutningen er eBay-ledelsens reaktion på Googles beslutning om at holde et protestarrangement på samme tid som afholdelsen af eBay Live, som er virksomhedens årlige konference for forhandlere.

Google har forsøgt at komme i medierne for at markedsføre festen, der er rettet mod eBay-forhandlere, der er vrede over, at eBay ikke tillader dem at bruge Googles online transaktionssystem Checkout.

EBay Live starter torsdag aften i Boston, og Googles protestarrangement foregår på samme tid og sted.

Ifølge kilden udvikler situationen sig hurtigt, og højtstående eBay-direktører holder møder lige nu for at diskutere beslutningens omfang.

Repræsentanter fra eBay siger, at Checkout, som blev præsenteret for et år siden, endnu ikke er tilstrækkeligt gennemprøvet, mens Google-talsmænd hævder, at eBay bare forsøger at beskytte sit eget online betalingssystem PayPal.

Hani Durzy udtaler, at Ebays beslutning om at reallokere budgettet til annoncer på Google ikke har noget med Checkouts protestarrangement at gøre, men han indrømmer, at Googles arrangement ikke er populært hos eBay.

Han fortæller, at beslutningen ikke er usædvanlig, men noget man gør på tværs af de forskellige marketing-kanaler, der bruges.

Men han erkender, at man hos eBay er skuffet over, at Google har valgt netop dét tidspunkt til at trække sig fra eBays årlige arrangement, som giver online-sælgere muligheden for at få indsigt i, hvordan de kan få deres virksomhed til at vokse i eBay og andre kanaler.

Forholdet mellem eBay og Google har været anstrengt de senere år, fordi Google er gået fra at være en partner til at være en konkurrent med nye produkter som Checkout og registreringsservicen Google Base.

Partnerskab

I maj sidste år indgik eBay og Yahoo et omfattende partnerskab, som blandt andet gjorde Yahoo til en mere eksklusiv udbyder af søge- og visningsannoncer på eBays sider i USA.

Selvom Google tilbyder en lignende funktion på eBay-sider uden for USA, blev alliancen mellem eBay og Yahoo opfattet som et defensivt træk mod Google.

Ifølge Hani Durzy har EBay ikke fastsat en tidsplan for, hvornår de betalte søgeannoncer i Googles AdWords-system i USA bliver genindført, fordi det kræver tid at vurdere tilbagetrækningens virkning.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere