Dansk IP-kæmpe har værste soliditet nogensinde

NetDesigns omsætning vokser flot, og virksomheden høster priser for sine IP-kommunikationsløsninger, men indtjeningen følger ikke med omsætningsvæksten i det TDC-ejede selskab.

NetDesign, der har løsninger til IP-baseret kommunikation som sin væsentligste forretning, har en fornem vækst i omsætningen, mens det står sløjere til med indtjeningen.

"Det er rigtigt, at indtjeningen ligger lavt set i forhold til væksten i omsætningen," siger NetDesigns administrerende direktør Peter Rafn, der har flere gode forklaringer på misforholdet.

"Dels betyder ændrede regnskabsprincipper noget, dels er vi blevet en 50-60 flere ansatte, som alle skal uddannes. Når du giver sådan en stribe Cisco-certificerede teknikere til mindst en halv million om året et kvartal til at komme op i omdrejninger, så kan det ses på bundlinjen," bedyrer Peter Rafn.

Halveret overskudsgrad

NetDesigns omsætning nåede i regnskabsåret 2006 op på 599 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på 47 procent i forhold til regnskabsåret 2005.

Resultatet efter skat for 2006 landede på 6,6 millioner kroner svarende til en vækst på 130 procent i forhold til regnskabsåret 2005.

Samtidig med den voksende omsætning er overskudsgraden halveret, soliditeten har aldrig været ringere, og bruttomarginen er den næstdårligste siden 2002, ligesom også afkastningsgraden kun har været ringere et enkelt år (2004) siden 2002, der er det første år, regnskabsmeddelelsen dækker over.

"Ud over ændrede regnskabsprincipper er en del af årsagen til vores ringere soliditet, at november og december var to supergode måneder, hvor vi omsatte for 200 millioner kroner, hvilket er en tredjedel af hele årets omsætning. Mange af de kontrakter bliver bare ikke betalt før i 2007, og det betyder, at vi har 136 millioner kroner til gode, som, indtil de bliver betalt, figurerer som bankgæld," forklarer Peter Rafn.

Et tilsyneladende misforhold

NetDesigns direktør gør sit bedste for at forklare det tilsyneladende misforhold mellem den stærkt voksende omsætning og de ikke spor imponerende nøgletal, men i bund og grund er han faktisk overordentlig tilfreds med regnskabet.

Både fordi det er rart at have 136 millioner til gode fra solide kunder, men næsten endnu mere fordi alle tegn i sol, måne og stjerner tyder på et forrygende 2007-marked for kommunikationsløsninger baseret på IP (InternetProtokoller).

"Væksten i omsætningen fortsætter om end i et mere moderat tempo, mens vi forventer at tredoble overskuddet i forhold til sidste år," siger Peter Rafn.

Store og små konkurrenter

Konkurrencen mærker NetDesign især fra store spillere som IBM, HP, Topnordic og Ementor, mens også et mindre og mere fokuseret selskab som Conscia gerne løber med ordrerne for næsen af NetDesign, hvis det kan komme af sted med det.

I dag har NetDesign omkring 80.000 IP-telefoner i drift og store forhåbninger om at øge det tal markant.

Fremtiden kommer ifølge Peter Rafn i høj grad til at dreje sig om såkaldt unified communication, hvor video, lyd, data og ikke mindst mobilitet smelter sammen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere