Eltel Networks overtages af kapitalfond

Kapitalfonden 3i køber det nordiske netværks-selskab Eltel Networks, der har 700 medarbejdere i Danmark. Planen er at fortsætte som hidtil.

De omkring 700 danske medarbejdere i Eltel Networks får ny arbejdsgiver. Kapitalfonden 3i køber Eltel Networks af Industri Kapital og TeliaSonera for et ikke offentliggjort beløb.

Eltel Networks, der samlet set har 8.200 medarbejdere, implementerer og servicerer blandt andet løsninger til tele- og datakommunikation.

Her i Danmark er de største kunder Sonofon, BaneDanmark og Københavns Kommune, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at ejerskiftet får den store betydning for virksomheden med dansk hovedkontor i Glostrup.

"Vores mål med dette opkøb er at fortsætte Eltel's stærke arbejde og spændende væksstrategi. Vi investerer i virksomheder, der har fremragende fundamenter og potentialer," udtaler Hannu Isohaaro Partner, landechef, 3i.

Direktør bliver

I 2006 havde Eltel Networks en omsætning på omkring 5,6 milliarder kroner. Selskabet har aktiviteter i hele Europa, primært i Norden, Baltikum og Polen.

Tuomo Rönkkö, administrerende direktør i Eltel Group Corporation, bliver indtil videre på posten – tilsyneladende efter ønske fra den nye ejer 3i.

"Dette ejerskifte er en positiv bekræftelse på Eltels handlinger og vækstpotentiale," siger Tuomo Rönkkö.

"Det er beroligende at vide, at 3i vil have virksomheden til at vokse ved at fortsætte med at implementere de vækstplaner, vi forfølger," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere