Artikel top billede

"Vi har sparet på fem-ørerne og ladet dalerne rulle," siger sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen.

Manglende test giver EPJ-koks i Region Midtjylland

En parallel opsætning kunne have hindret en uges nedbrud for de elektroniske patientjournaler i det midtjyske. "Vi har sparet på fem-ørerne og ladet dalerne rulle," siger sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen.

"Vi har sparet på fem-ørene og ladet dalerne rulle."

Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland, erkender, at det var en fejl ikke at have lavet en parallel opsætning med regionens nyeste version af elektroniske patientjournaler (EPJ).

Opgraderingen gav nemlig flere problemer end forventet og har betydet, at sygehuspersonalet måtte klare sig med papir og simple it-systemer i en uge.

Weekenden blev til en uge

I den nye version af EPJ har medicinmodulet fået en række nye funktioner, og derfor skulle alle gamle data konverteres.

Konverteringen skulle have taget en weekend, men det tog tre ekstra døgn.

Da konverteringen endelig var færdig, var der en link-fejl ved nogle data.

Systemet kunne måske have fungeret alligevel, men regionen ville ikke tage chancer og begyndte derfor konverteringen helt forfra.

Systemet var klart lørdag morgen, men meget af personalet ventede til mandag med at bruge systemet.

Siden da har systemet smidt flere brugere af, og der har været problemer med lange svar- og logintider.

Problemet skyldes, at systemet optager mere hukommelse end ventet.

Besparelsen kostede penge

Det nye system og datakonverteringen har været testet, men ikke på en parallel opsætning, der ville have afsløret alle fejl, og som havde givet en mulighed for at trimme systemet på forhånd.

It-afdelingen havde bedt om en sådan opsætning, men Leif Vestergaard Pedersen afviste, fordi regionen allerede har et underskud på 700 millioner kroner.

Det var en fejl.

"At begrænse det på den her måde er helt uholdbart. Det giver alt for store omkostninger," siger han.

Leif Vestergaard Pedersen har endnu ikke et overblik over, hvad problemerne har kostet, men det har ikke været småpenge.

Har trukket store veksler

Ud over den ekstra datakonvertering har sygehuspersonalet skullet vænne sig til nye arbejdsgange, hvor det for eksempel ikke har kunnet booke tider til behandling på computeren som normalt.

"Der er ingen tvivl om, at vi har trukket store veksler på det kliniske personale," siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han mener, at leverandøren, Systematic, har leveret det aftalte og tager selv ansvaret for problemerne.

Til efteråret skal Region Midtjylland implementere næste version af EPJ, men det bliver ikke en lige så stor opgave, mener sundhedsdirektøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering