Artikel top billede

Tyskland indfører digitalt fingeraftryk i pas

Digitale fingeraftryk skal fremgå af borgernes identifikationspapirer, mener de tyske myndigheder. Det er blot en af flere sikkerhedsforanstaltninger, der skal lette politiets bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme.

Computerworld News Service: Fra november vil alle nye pas udstedt i Tyskland have en indbygget chip, der giver oplysninger om indehaverens fingeraftryk. Siden 2005 har tyske pas været forsynet med digitale fotos.

I modsætning til en række andre lande har Tyskland ingen central database over billeder eller fingeraftryk i befolkningen, og ifølge en talskvinde for det tyske indenrigsministerium er der heller ingen planer om at etablere et sådant register.

Centrale informationer som fotos og fingeraftryk findes kun om personer, politiet har registreret for kriminelle aktiviteter samt om visumansøgere.

Man skal være i besiddelse af en særlig kryptografisk maskine, for at kunne læse indholdet af pas-chippen.

Ramaskrig

Den tyske regerings bestræbelser på i stigende grad at digitalisere personlige oplysninger og lade forskellige myndigheder få adgang til hinandens databaser har udløst stærke reaktioner fra flere politikere og embedsmænd, der forsvarer retten til privatliv, både på forbundsniveau og i delstaterne.

De kritiserer regeringen for at samle personlige oplysninger centralt, som for eksempel telefonlister, og for at ville give politiet øgede beføjelser til at overvåge terrorister og andre kriminelle ved at hacke sig ind på deres computere.

Regeringen har desuden planer om næste år at indføre et nyt id-kort, der har de samme såkaldte biometriske oplysninger som passet.

Terrorist-database

Talskvinden forklarer, at der er tre grunde til det nye id-kort:

"At undgå forfalskninger, at styrke identifikationsprocessen og at tilbyde en måde at gøre for eksempel nethandel mere sikker på," siger hun.

I 2010 regner man i Tyskland med at have en ny central database med kernedata om samtlige statsborgere og andre registrerede beboere. Det vil sige oplysninger om navn, fødselsdato og adresse, men dog uden fingeraftryk og billede.

Terrormistænkte vil imidlertid komme i en særlig, udvidet database, der herudover indeholder oplysninger om bankkonto, telefonnummer, e-mailadresse, kørekort og navnene på virksomheder, organisationer og personer, der har med forbindelse til den mistænkte.

Oversat af Pola Rojan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere