Kort nyt: Sogeti, Celenia, receptserver, KMD, skolekaos

Capgemini etablerer Sogeti i Norge. Celenia Software får ny direktør. Leverandør fyret fra nedbrudsramt receptserver. Ny aftale åbner KMD's fagsystemer. Elever tester videre uden resultater

Capgemini etablerer Sogeti i Norge

Capgemini-gruppen samler sine aktiviteter inden for test og etablerer Sogeti i Norge. Virksomheden bliver ifølge en pressemeddelelse det første og eneste konsulenthus i Norge med et dedikeret fokus på testydelser. Sogeti er en selvstændig virksomhed i Capgemini-gruppen med 18.000 ansatte i 14 lande. I Norge er det målet at blive 150 medarbejdere i løbet af to år.

Celenia Software får ny direktør

Henrik Kristiansen overlader den daglige ledelse af Celenia Software til Rex A. Clausager for i stedet at fokusere på udviklingen af virksomheden. Celenia Software, som har hovedkvarter i Aalborg og udviklingsafdelinger i Ukraine, beskæftiger sig med Microsoft Dynamics forretningssystemer. Henrik Kristiansen har stået i spidsen for Celenia Software, siden han stiftede selskabet tilbage i 1999.

Leverandør fyret fra nedbrudsramt receptserver

Et større it-nedbrud i sidste uge får konsekvenser for it-selskabet Mach. Det skal ikke mere stå for at skabe forbindelsen mellem de praktiserende læger og den centrale receptserver, skriver epn.dk. Nedbruddet betød, at tusinder af danskere måtte vente mindst en dag på at få udleveret medicin. Lægemiddelsstyrelsen har givet opgaven med at rette op på forbindelsen til KMD. Selve receptserveren er placeret hos IBM, som beholder sine nuværende opgaver.

Ny aftale åbner KMD's fagsystemer

It-virksomhederne KMD og Fujitsu indleder et samarbejde, der går ud på, at Fujitsu’s e-Doc skal kunne "tale" med KMD's sags- og fagsystemer. Kommunerne efterspørger sådanne sammenhænge, der letter det frie leverandørvalg. Samarbejdet sætter yderligere tempo på integrationsarbejdet på ESDH-markedet. Arbejdet tager udgangspunkt i de eksisterende FESD-standarder, og integration af webservices vil følge standarden indenfor dataudveksling.

Elever tester videre uden resultater

Alle 6. og 8. klasse elever skal testes i matematik, fysik/kemi og læsning, men det it-baserede system afleverer stadig ingen resultater til lærerne. Problemet har eksisteret siden 1. maj. Sidst i maj lovede Skolestyrelsen, undervisningsministeren og leverandørerne, at problemet snart ville være løst, men i dag kan Skolestyrelsen stadig ikke fortælle et præcist tidspunkt. Oprindeligt skulle lærerne kunne se elevernes resultater den følgende dag. Testsystemet er leveret af et konsortium med Cowi i spidsen, der også leverede afgangsprøvesystemet, der blev ramt af et nedbrud under 9. klasse elevernes biologiprøve.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere