Artikel top billede

Konsolidering af den danske outsourcing-branche vil fortsætter, mener IDC's brancheanalytiker Karsten Fogh Ho-Lanng. Foto: Torben Klint.

Outsourcing-selskaberne bliver større

Tema: Både små og store outsourcing-selskaber fusionerer sig til større enheder i denne tid. Konsolideringen betyder nye mere professionelle selskaber, som kunderne kan stille flere krav til.

"Enten køber vi, eller vi bliver købt".

Jungleloven runger i baghovedet hos direktører og bestyrelsesformænd i danske outsourcing-selskaber, mener analytikeren Karsten Fogh Ho-Lanng fra analysefirmaet IDC.

Tendensen med opkøb har på det seneste været særligt tydeligt hos de små og mellemstore spillere:

Mondo har købt Alpha IT og Netdanmark. Servicegruppen har købt ITservices. Topnordic har købt en del af IBM's hostingvirksomhed. I den øvre del af dette marked har TDC Hosting købt Uni 2.

Disse selskaber sørger for at varetage andre små og mellemstore virksomheders it-drift eller hoster deres økonomisystemer eller lignende.

Også opkøb hos giganterne

Men også blandt giganterne sker en konsolidering. Den tredjestørste outsourcingvirksomhed i Danmark, KMD, skal for eksempel sælges inden for de kommende år, og norske EDB Business Partner køber op i Sverige.

De to konsolideringsbølger har forskellige konsekvenser.

"For de største ser vi en globalisering, og for de små og mellemstore virksomheder ser vi en professionalisering," siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

De største outsourcing-selskaber får afdelinger i mange lande og vil også overlade mange opgaver til for eksempel Indien.

Forøger virksomhedernes kompetencer

De mindre outsourcing-selskaber vil hovedsageligt satse på ligeledes mindre virksomheder som kunder. Disse er blevet mere modne outsourcing-købere og vil stille større krav til de ydelser, de efterspørger.

"Så er det rart at have en større bredde af kompetencer i organisationen, hvis man får driftsproblemer eller lignende," siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

Analytikeren forudser, at opkøbene vil fortsætte de kommende år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere