Flere muskler til top-sofistikeret blog-software

Six Apart er klar med den vigtigste opgradering i årevis af selskabet blog-software Movable Type og styrker dermed, hvad brancheeksperter i forvejen kalder det mest sofistikerede produkt i sin klasse.

Computerworld News Service: Six Apart, der er en af pionererne bag blogging, har taget et aggressivt skridt for at forsvare og udvide virksomhedens position på arbejdspladser.

Det sker i kølvandet på, at større virksomheder som IBM og Microsoft er begyndt at bygge blog-komponenter ind deres kommunikationsplatforme, der retter sig mod erhvervslivet.

Det forbedrede Movable Type 4 gør det nemmere for virksomheder at håndtere og anvende virksomhedsblogs og skabe online communities, siger kilder hos Six Apart.

Et stort forspring

Virksomheden bekendtgør samtidig, at det vil offentliggøre en open source-version af Movable Type i årets tredje kvartal, så interesserede programudviklere og andre virksomheder kan udvide platformens anvendelighed.

”Ingen har noget, der er nær så robust som Movable Type. Six Apart har et stort forspring,” siger Rob Koplowitz, analytiker ved Forrester Research.

Men Six Apart må blive ved med at videreudvikle og forfine programmet og sørge for, at det nemt lader sig integrere i virksomhedernes systemer.

For hvad Microsoft og IBM mangler i raffinement, kan de til gengæld levere i praktiske, brede one-stop platforme.

”Og det er her, Movable Type skal være stærkere, ” siger Mike Gotta, analytiker ved Burton Group.

På rette vej

Erhvervskunder forventer i stigende grad at få en integreret Web 2.0-pakke, som blandt andet omfatter blog, wiki og content syndication-applikationer, siger Mike Gotta.

Et skridt i den rigtige retning var, da Movable Type blev inkluderet i Intels SuiteTwo-pakke, der indeholder social kommunikationssoftware til erhvervslivet.

Men om SuiteTwo vil blive populært på markedet er endnu uvist.

SuiteTwo har været på butikshylderne siden april og indeholder wiki-software fra firmaet Socialtext, integrationstjenester fra SpikeSource og content syndication-værktøjer fra NewsGator Technologies.

Ifølge Mike Gotta bør Six Apart overveje at bygge en wiki-komponent til Movable Type, fordi der er en stor grad af synergi mellem wikis og blogs.

At fastholde føringen

Mike Koplowitz mener, at Six Apart fortsat må være aggressivt nyskabende og fastholde tempoet for udgivelsen af nye opgraderinger.

På denne måde kan Movable Type hele tiden være foran på funktionalitet i forhold til konkurrerende produkter fra IBM og Microsoft.

Blandt Movable Type-kunder kan blandt andre findes Intel, Oracle, Boeing, The Washington Post og New York University.

Movable Type 4 kan downloades som betaversion fra produktets hovedside – www.movabletype.org – og er gratis for privatbrugere.

Oversat af Pola Rojan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere