Bliver det uafgjort mellem ODF og Open XML?

ComputerViews: Parterne i kampen om de åbne dokumentformater er ved at begrave stridsøksen. Meldingerne fra begge lejre tyder på, at de har accepteret både ODF og Open XML som en del af fremtidens Danmark.

ComputerViews: I kampen om hvilken åben standard vi skal benytte i Danmark efter årsskiftet, er både ODF og Open XML kommet nærmere målet.

Stridens parter ser nemlig ud til at have accepteret, at der skal være plads til begge.

Men er stridsøksen virkelig blevet begravet til fordel for en dobbeltløsning, hvor der er plads til, at ODF og Open XML lever side om side?

Parolerne om, at vi kun skal have ét format er i hvert fald stilnet af, og dualismen præger i højere grad debatten – og det fra begge sider.

Både Sun og Microsoft er eksempelvis parate med konkrete værktøjer, der kan løse opgaven med konvertering af dokumenter mellem formater og platforme.

Et signal om at parterne er klar, hvis politikerne beslutter sig for, at både ODF og Open XML skal være de åbne dokumentformater i Danmark.

Microsoft skruer charmen på

Der har aldrig været tvivl om, at Microsoft naturligvis ønsker to formater repræsenteret på de danske computere.

Alt andet ville være et nederlag for firmaets Open XML. Derfor prøver firmaet med alle midler at stille sig i et godt lys.

Det understøttes af flere initiativer, som Microsoft gang på gang hiver frem for at dokumentere deres gode vilje i forhold til ODF.

Software-giganten har igangsat et udviklingsarbejde, der skal sikre et godt oversættelsesprogram, som kan håndtere begge formater på Office-platformen.

Resultaterne af udviklingsarbejdet bliver endda lagt ud som åben kildekode, så alle kan få adgang til hvad Microsofts ODF-converter rummer bag den grafiske brugerflade.

Samtidig stemte firmaet fra Redmond ja til at optage ODF på American National Standards Institutes (ANSI) liste over standarder.

Igen en goodwill-gestus, der skal understrege, at Microsoft vil ODF-folket det godt – og at der er plads til alle.

Fredspiben tændes ved ODF-bålet

Den mere organiserede del af ODF-fløjen, med blandt andet Sun som drivkræft, har ligeledes udsendt signaler om, at der kan blive plads til begge dokumentformater.

Den overordnede holdning er stadig at ODF er klart at foretrække, men der er fra flere kanter kommet udtalelser om, at konsekvensen i Danmark kan blive to formater.

Simon Phipps giver i et podcast til Computerworld således udtryk for, at han ikke udelukker Microsofts format og godt kan forstå, hvis politikerne vælger dobbeltløsningen.

Et andet eksempel på at 'der foregår noget mellem parterne' blev skabt da Microsofts topchef, Steve Ballmer, var i Danmark i slutningen af april.

Her blev der afholdt et ’hemmeligt’ møde mellem software-giganten og repræsentanter fra opne sourcs- og ODF-miljøet.

Hvad der foregik på mødet er kun forbeholdt deltagerne, der var nemlig enighed om, at indholdet ikke skulle offentliggøres.

Så sent som i denne uge blev der afholdt et seminar, arrangeret af DKUUG, SSLUG, KLID i samarbejde med Microsoft og Sun, der havde til formål, at se på om de to verdner kunne forenes.

I sin indledning sagde Keld Simonsen, bestyrelsesmedlem i DKUUG, at formålet med at kalde folk sammen til orienteringen var, at mødes til noget produktivt og ikke bare at slå hinanden oven i hovedet.

Seminaret handlede om de to oversættelsesprogrammer fra henholdsvis Microsoft og Sun, og produkterne blev demonstreret og afprøvet af eksperter fra begge lejre.

Konklusionen på de interessante indlæg var, at det nok skal lade sig gøre at få oversættelsesprogrammerne til at danne bro mellem formaterne, og ingen udelukkede den anden part som spiller på banen i fremtidens Danmark.

I stedet for at puste til gløderne blev der således røget fredspibe ved bålet.

Parterne ser ud til at have accepteret hinanden, og arbejder nu på at gøre samlivet tåleligt for både dem selv og ikke mindst de mange dokumentbrugere rundt om i Kongeriget.

ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere