En ny lov tvinger alle beredskabsmyndigheder i staten, kommunerne og regionerne til at benytte det kommende landsdækkende radionet, der bliver baseret på Tetra-teknologien.
Konsekvensen er, at en række danske virsomheder, der lever af at sælge radiosystemer, nu overvejer at sagsøge staten for omkring 700 millioner kroner.
"Det er den umiddelbare tabsopgørelse, så som et slag på tasken kan det godt blive i den størrelsesorden," siger Camilla Bonde, advokatfirmaet Kyed & Jybæk.
Hun repræsenterer mere end fem utilfredse virksomheder, der leverer radiokommunikations-løsninger til beredskabsmyndighederne.
Men med den nye lov, L167, der blev vedtaget i fredags, forsvinder deres kundegrundlag.
Det bliver Tetra
Sagen er nemlig den, at man i Økonomistyrelsen netop nu er ved at træffe en afgørelse om, hvem der skal levere et nyt landsdækkende radiosystemet til omkring 2,5 milliarder.
Den ene af de to finalister er Tetranet, der byder ind på ordren under navnet Dansk Beredskabs-kommunikation. Den anden er et konsortium bestående af danske Damm Celluar Systems (Tetrastar), SAAB Communications, Mærsk Data Defence og ELTEL Network Telecom.
Uanset hvem vinderen bliver, får leverandøren altså automatisk de samlede danske beredskaber som kunder.
"Det har Folketinget ellers gang på gang hævdet ikke ville ske. Da den daværende minister blev spurgt i forbindelse med tildelingen af frekvenserne i 2001, lovede man PMR-industrien (Private Mobile Radio, red), at dem, der fik frekvenserne, ikke fik nogen tvangskunder," siger Camilla Bonde.
Men nu er loven vedtaget, og dermed træder arbejdet med at få den ændret i gang, fortæller Camila Bonde.
"Nu er den vedtaget, og så må vi jo se, om vi kan få den ændret. Spørgsmålet er, om vi kan gøre det ved at tale med dem, eller om vi er nødt til at gå til domstolene," siger hun.
Camilla Bonde ønsker ikke at oplyse navnene på de virksomheder, hun repræsenterer.
Løbet er kørt
SF's it- og teleordfører, Holger K. Nielsen, der råbte vagt i gevær, inden Tetra-loven blev vedtaget, erkender, at alt nu tyder på, at der bliver tale om én leverandør, som alle beredskaber tvinges til at benytte.
"Man lader en privat virksomhed stå for en meget central del af samfundsberedskabet," siger han.
Holger K. Nielsen havde hellere set, at det var staten, der drev det landsdækkende Tetra-net, eller at man lod flere forskellige virksomheder være leverandører.
"Men min fornemmelse er, at løbet er kørt – eller at det i hvert fald kører meget hurtigt nu."
Hos Økonomistyrelsen, der står for at udvælge den kommende Tetra-leverandør, har truslen om et sagsanlæg mod staten da hellere ikke ændret noget i processen.
"Nej, det har det ikke," siger vicedirektør Henrik Pinholt.
Diskussionen vil fortsætte
Han oplyser, at Økonomistyrelsen nu har modtaget de to endelige tilbud, og at man inden sommerferien vil underskrive kontrakten med den kommende Tetra-leverandør.
Alligvel har advokat Camilla Bonde og hendes klienter ikke opgivet kampen.
"Spørgsmålet er, om der er et rationelt grundlag for at give operatøren af det nye net tvangskunder," siger Camilla Bonde, der fortsat håber, at loven vil blive lavet om, så man undgår at skulle sagsøge staten.
Det er der dog ikke meget, der tyder på vil ske.
Ved fredagens afstemning i Folketinget stemte 163 for tvang, mens blot 11 folketingsmedlemmer, primært SF'ere, stemte imod.