Artikel top billede

PET: Arbejdsgivere bør se ansattes hemmeligheder

PET vil gerne have arbejdsgiverne til at kigge oplysningerne i it-ansattes sikkerhedsgodkendelser igennem. Direktør for Telekommunikationsindustrien Ib Tolstrup har ellers opfordret arbejdsgiverne til at springe oplysningerne over.

PET og Ib Tolstrup, direktør for Telekommunikationsindustrien, er tydeligt uenige om, hvor mange oplysninger en arbejdsgiver behøver at se, når en medarbejder skal sikkerhedsgodkendes.

Ib Tolstrup har både i Computerworld og i andre medier sagt, at arbejdsgiverne blot kan springe medarbejdernes personlige oplysninger over, når de skal lave en karakteristik af deres medarbejders "loyalitet, karakter, dømmekraft og pålidelighed" i selve oplysningsskemaet.

Ib Tolstrups beskrivelse passer dog dårligt overens med et brev, som PET har sendt til fagforbundet Prosa.

"Det er Politiets Efterretningstjenestes opfattelse, at arbejdsgiveren til brug for denne vurdering har behov for at kunne gøre sig bekendt med de oplysninger, som medarbejderen selv har påført oplysningsskemaet," står der i brevet, som Computerworld er i besiddelse af.

Også praktiske problemer

Ib Tolstrup erkender, at PET og Telekommunikationsindustrien er uenige om, hvor mange oplysninger arbejdsgiveren behøver.

Han mener dog fortsat ikke, at arbejdsgiverne behøver at kigge på arbejdstagerens oplysninger.

"Skemaet er udformet på baggrund af PET's ønsker. De mener, vi har brug for de oplysninger. Det mener vi ikke," siger Ib Tolstrup.

Desuden kan der være rent praktiske problemer med at slippe for at se de private oplysninger.

På side fem skal medarbejderen for eksempel skrive, om de er optaget i RKI og eventuelt har fået gældssanering i feltet lige over arbejdsgiverens vurdering.

Op til 1.500 bliver ramt

Sagen er lige nu ekstra aktuel, da adskillige it – og teleansatte skal sikkerhedsgodkendes som led i regeringens logningsbekendtgørelse.

PET – politiet efterretningstjeneste – skal nemlig sikkerhedsgodkende et større antal it- og telemedarbejdere, som bliver tjenestens kontaktpersoner i forhold til de mange loggede filer om danskerne.

Der har tidligere cirkuleret et tal på 1.500 medarbejdere, men det betegner direktør for Telekommunikationsindustrien Ib Tolstrup som "worst case".

Nye procedurer til sommer

Ifølge logningsbekendtgørelsen skal internet- og teleudbydere gemme oplysninger om dansker internet- og teletrafik.

Og PET skal være sikker på, at ingen finder ud af, hvem den søger oplysninger om.

PET har ikke direkte villet forholde sig til uenigheden med Telekommunikationsindustrien, men Jakob Scharf, chef for PET, har givet følgende udtalelse via sin pressemedarbejder:

”Som jeg tidligere har tilkendegivet, er PET i gang med at revidere procedurerne for sikkerhedsgodkendelse, og jeg forventer, at vi i løbet af sommeren er klar med nye procedurer.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere