10 it-begreber på vej i graven

Ekspertise i Novell NetWare eller OS/2 er ikke længere det, der vejer tungt i lønningsposen. Her kan du se listen over 10 it-begreber, der er på vej i graven. Er du ekspert i en af disse, er det på tide at begynde at tænke på efteruddannelse.

Jo flittigere it-samfundet forsøger at udskrive dødsattester på ældre teknologier, desto tydeligere fremstår beviserne på deres vedholdenhed, forekommer det.

Dog findes der ufravigeligt en række teknologiske specialer, der er – om ikke uddøde – så godt og vel i gang med en dødsproces.

Har du ambitioner om at være efterspurgt, vellønnet og fremgangsrig i it-branchen, bør du derfor ikke satse hele butikken på ting som Cobol, ColdFusion eller OS/2.

Her kommer hele listen over 10 uddøende specialer.

1. Cobol

År 2000-problemet, Y2K, kastede verdens Cobol-programmører ud i en ny guldfeber.

Indtil da var efterspørgslen efter deres kunnen med tiden svundet til næsten ingenting.

I dag, seks et halvt år senere, er der imidlertid ikke udsigt til nogen ny redningsplanke for det falmende programmeringssprog.

Undervisning i Cobol er stort set slettet af pensum på de højere it-uddannelser.

"Men spørger man folk ude i det virkelige liv, er der fortsat tusindvis af virksomheder derude med Cobol-applikationer, der skal vedligeholdes" – siger Heikki Topi, leder af it-tjenesten på Bentley College i Massachusetts og medlem af uddannelsesudvalget i Association of Computing Machinery.

Faktisk er det endnu muligt at dygtiggøre sig i Cobol.

For eksempel tilbyder Southern Illinois University ifølge en af dets professorer, Mary Sumner, et kursus i Cobol.

"To af lokalområdets største foretagener bruger stadig Cobol, og i en stor del af deres juniorstillinger kræver de denne erfaring som grundlag, så vi ville gøre vores studerende en bjørnetjeneste ved at skrotte faget," fortæller hun.

2. Ikke-relationelle DBMS'er

I løbet af 1980'erne fulgte udviklingen af systemer til databasestyring (DBMS) to sideordnede baner: Hierarkiske systemer som for eksempel IBM's IMS og SAS Institutes System 2000, henholdsvis netværks-DBMS'er som CA's IDMS og Oracles DBMS (tidligere VAX DBMS).

Begge disse initiativer er med tiden blevet udraderet af relations-DBMS'erne i skikkelse af SQL-databaser som DB2, Oracle og Microsofts SQL Server.

"De øvrige er praktisk talt ude af billedet som pensum på uddannelserne," siger Heikki Topi.

3. Ikke-IP-netværk

TCP/IP har i det store og hele overtaget netværksverdenen, så i dag er der stort set ingen brug for folk med erfaring i IBM Systems Network Architecture (SNA).

"Denne ekspertise er næsten uden markedsværdi," siger David Foote, direktør for Foote Partners i Connecticut.

Firmaet specialiserer sig blandt andet i at kortlægge markedslønninger inden for it – lønninger, som typisk reguleres i form af procenttillæg til medarbejdernes grundløn eller i form af bonusordninger.

Ifølge David Foote udløser SNA-erfaring et procenttillæg på mindre end én procent.

"Det er som med en mønt fra 1922 – der skal være nogen, der har lyst til at købe den."

Mange banker, forsikringsselskaber og lignende investerer stadig store summer i SNA-netværk.

Alligevel er det særdeles knapt med uddannelsestilbud på området i dag, hvor protokollerne i det store og hele er baseret på TCP/IP og diverse internet-teknologier.

Læs mere:

Læs kapitel to om kompetencer og programmer, der står og tripper på gravens rand. Her kan du læse om cc.Mail, ColdFusion og e-programmering.

Læs kapitel tre om kompetencer og programmer, der står og tripper på gravens rand. Her kan du læse om Power Builder, certificerede NetWare-teknikere, pc-netværksadministratorer og OS/2.

Oversat af Lene Sekjær




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer