Microsoft bremser Googles køb af DoubleClick

Den amerikanske handelskommission undersøger endnu en gang, om Googles køb af DoubleClick er konkurrenceforvridende. Den nye undersøgelse sker på opfordring af blandt andre Microsoft.

It-giganten Microsoft har sammen med blandt andre AT&T stukket en kæp i hjulet for Googles planlagte 17 milliarder-køb af reklameselskabet DoubleClick. I hvert fald i første omgang, skriver Financial Times.

For det er lykkedes for konkurrenterne at overbevise The Federal Trade Commission (den amerikanske handelskommision) om, at Googles køb af DoubleClick vil give søgemaskineselskabet en dominerende og konkurrenceforvridende position på online-reklamer.

Derfor har handelskommissionen iværksat en undersøgelse, der har til hensigt at vise, om der er hold i disse påstande.

Google: Alt ordner sig
Handelskommissionen har bekræftet, at den arbejder på en anden undersøgelse af Googles rekordkøb.

Ikke overraskende erklærer Google, at handlen ikke udgør nogen risiko for konkurrencen på markedet, og handlen derfor skal gennemføres.

"Utallige uafhængige analytikere og akademikere har bekræftet eter at have kigget på handlen, at online-reklamemarkedet er et dynamisk forretningsområde i rivende udvikling (…)., og en frugtbar konkurrence vil bringe flere nyttige reklamer til forbrugerne," siger Googles seniorrådgiver Don Harrison til Financial Times.

Microsoft frygter Google-dominans

Microsoft har selv lige lagt 33 milliarder kroner på bordet for aQuantive – dobbelt så meget som Google betaler for DoubleClick.

"Google og DoubleClick har i modsætning til vores handelspartner meget stærke og overlappende forretningsmodeller i måden de serverer reklamer til tredjehåndsannoncører på nettet. Vi tror, at handlen vil give Google 80 procent eller mere af markedet," siger Microsoft-rådgiver Brad Smith.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer