Artikel top billede

Den kinesiske hær afprøvede allerede i 2005 sin evne til cyberterror-angreb. Taiwan og USA er oplagte mål, mener det amerikanske forsvarsministerium.

Kinesiske cyberterror-delinger truer Taiwan

Kinas hær har nu særlige cyberterror-delinger, der har til opgave at udvikle vira og angribe fjenders it-systemer og netværk, hævder det amerikanske forsvarsministerium. Taiwan er sandsynligvis første mål.

Computerworld News Service: Den kinesiske People's Liberation Army (PLA) fortsætter udviklingen af software til cyberkrigsførsel, advarer det amerikanske forsvarsministerium i en rapport.

"PLA har etableret delinger til informationskrigsførsel, der skal udvikle vira og angribe fjendes computersystemer og netværk,” skriver forsvarsministeriet i sin årsrapport om Kinas militær

Samtidig udvikler de kinesiske bevæbnede styrker nye metoder til beskyttelse af landets egne systemer, viser rapporten og gentager dermed omtrent de samme advarsler, forsvarsministeriet udgav sidste år.

De nye funktioner er en del af Kinas forsøg på at modernisere sit militær, som blandt andet har udvidet sit arsenal med en del højteknologiske fly og ballistiske missiler.

Kina er ikke det eneste land, der udvikler sin evne til at angribe en modstanders computersystem i tilfælde af krig. USA og andre lande gør det også.

Undervejs i flere år

PLA’s vira-kodning har været undervejs i årevis.

Allerede i år 2000 advarede det amerikanske forsvarsministerium: "Kina har evnen til at penetrere dårligt beskyttede amerikanske computersystemer og kan muligvis bruge angreb på netværk til at ramme specifikke civile og militære mål.

I løbet af de seneste par år er PLA begyndt at afprøve computerangreb mere seriøst blandt andet ved en omfattende militærøvelse i 2005.

Taiwan øverst på listen

Kinas primære militære fokus er Taiwan, som Kina betragter som en frafalden provins.

De to lande blev adskilt i 1949 efter en borgerkrig mellem kommunistiske og nationalistiske styrker, som endte med, at de nationalistiske styrker trak sig tilbage til Taiwan.

Kina har i lang tid truet med at angribe Taiwan, hvis øen formelt erklærer uafhængighed, og udvidelsen af Kinas militær er sandsynligvis særligt tiltænkt Taiwan.

"En begrænset militær kampagne kunne bestå af computerangreb på Taiwans politiske, militære og økonomiske infrastruktur og for derved potentielt at underminere befolkningens tro på landets ledelse,” skriver rapporten.

Men USA, der sandsynligvis ville skride ind overfor et angreb på Taiwan, er også et muligt mål, vurderer forsvarsministeriet.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere