Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Den konservative arbejdsmarkedsordfører, Lars Barfod, er lodret uenig med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i jobkartel-sagen.

V og K rygende uenige om jobkartel-lovgivning

Venstres beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen foretrækker, at firmaer selv fjerner jobkarteller, mens De Konservatives næstformand, Lars Barfod, kræver lovindgreb

De to regeringspartier, Venstre og De Konservative, er på kolisionskurs i kølvandet på A.P. Møller - Mærsks meldning i sidste uge om, at selskabet fjerner sin jobkartel-aftale med IBM.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder det et klogt træk og siger, at det er at foretrække frem for lovgivning.

"Jeg kan kun opfordre andre til at følge A.P. Møller-Mærsks eksempel. Det er klart at foretrække frem for lovgivning." siger ministeren til Computerworld

De Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Lars Barfod, har imidlertid en helt anden reaktion på selskabets udmeldning.

"Det konservative Folkeparti vil presse på for at få gennemført en regulering af disse aftaler, når Folketinget mødes igen efter sommeren." siger næstformanden, der samtidig udtrykker glæde over rederigigantens beslutning.

Ny splid

Uenigheden er blot den seneste i regeringssamarbejdet.

I sidste uge har bølgerne gået højt om, hvorvidt skatten skal sættes ned eller ej.

Her kræver De Konservative en skattenedsættelse, mens Venstre holder fast i skattestoppet.

Politiske analytikere har forklaret, at de konservatives nye markante kurs er en direkte konsekvens af presset fra Ny Alliance, der lover en skat på 40 procent til alle.

Nødvendig lov

I jobkartel-sagen står oppostionen på sidelinien med et lovforslag mod jobkarteler, der skal andenbehandles i folketinget på fredag.

Selvom Socialdemokraterne glæder sig over meldingen fra A.P. Møller, mener partiet ikke, at det ændrer ved at der bør komme en lov.

"Nu mangler vi bare at beskæftigelsesministeren vil være med til at give alle lønmodtagere de samme rettigheder, således at de ikke er afhængige af at deres arbejdsgiver opfører sig anstændigt," siger arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov fra Socialdemokraterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere