Office-pakken bliver din nye telefon

Om få år vil telefonopkald via Office-pakken være helt almindeligt, forudser Microsoft. Giganten har udviklet en ny specifikation, der kan integrere VOIP og andre kommunikationssystemer i kontormiljøer og dermed give traditionel telefoni det endelige dødsstød.

Computerworld News Service: Microsoft annoncerer i dag ved Interop-konferencen i Las Vegas, USA, at tolv af de største navne inden for forretningskommunikation, inklusive Cisco, Avaya og Alcatel-Lucent, støtter en Office Communications Server (OCS) 2007 interoperabilitets-specifikation.

"Det betyder, at virksomheders telefonsystemer kommer til at fungere med OCS 2007 gennem deres almindelige kommunikationsudstyr,” siger Zig Serafin, der er chef for Microsofts samlede kommunikationsforretning.

”Mange vil have systemet inden året er omme,” tilføjer han.

Den nye specifikation er Microsofts version af software til VOIP, instant messaging og konferencer.

Specifikationen er en del af skiftet fra traditionel telefoni til kommunikations-egenskaber, der er indbygget i computerplatforme og applikationer.

Tendensen er at fremme produktiviteten ved at gøre det lettere for folk at få fat i hinanden og kommunikere.

”Microsoft skyder på, at 100 millioner mennesker har mulighed for at foretage opkald fra Office-applikationer om cirka tre år,” siger Zig Serafin.

I takt med, at kommunikationsfunktionerne bliver en del af Microsofts domæne, bliver selskaber, der har skabt sig et navn på baggrund af traditionel telefoni, i stigende grad sårbare.

Alligevel er der ingen af selskaberne, der vil risikere, at deres udstyr ikke fungerer med OCS 2007.

Blandt de teleselskaber, der allerede har lovet at udvikle udstyr til Microsoft teknologi, er NEC, Siemens og Ericsson. Det samme gælder Nortel Networks, som Microsoft har en forsknings- og marketingsalliance med.

Microsofts dominans på pc-markedet giver virksomheden en klar fordel, men slaget er ikke tabt endnu, siger analytikere.

Konferencen Interop i Las Vegas fortsætter indtil fredag.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere