Cowi-konsortium får ingen penge for afgangsprøver

Skolestyrelsen og konsortiet bag it-afgangsprøverne har netop afholdt et møde. Konsortiet indrømmer det fulde ansvar og får derfor ingen penge for prøverne. Til gengæld beholder det kontrakten.

Konsortiet med Cowi, CSC og @ventures vil fortsat stå for folkeskolens it-baserede afgangsprøver, men det får ingen penge for årets afgangsprøver i biologi og geografi, der endte i et it-kaos.

Samtidig skal konsortiet nu hente endnu mere ekspertise udefra i form af projektledelse og kvalitetssikring.

Det står klart efter et møde mellem konsortiet og Skolestyrelsen i dag.

Testfasen har ikke været god nok

I en redegørelse skrev Cowi, at der har været brud på rutiner i implementeringen af afgangsprøvesystemet.

Søren Adamsen, projektdirektør i Cowi, siger nu, at disse brud er sket i testfasen.

Det handler både om, at systemet ikke er blevet testet forsvarligt på forhånd, og at det burde have været afprøvet i driftsmiljøet noget før.

"Derfor vil vi nu trække øgede kompetencer ind på det område, der handler om at definere kravene i forhold til vores underleverandører," siger Søren Adamsen.

"Vi vil styrke projektledelsen markant på it-området."

CSC har skiftet testværktøj

Kommunikationschef Line Ørskov fra CSC peger dog ikke på manglende rutiner som værende årsag til nedbruddet.

Netstedet evaluering.uvm.dk var blevet testet, men det benyttede testværktøj havde ikke været godt nok.

Testværktøjet skulle have simuleret 6.000 samtidige brugere, men fungerede ikke korrekt.

"Vi bruger andre testværktøjer nu, og vi har sørget for, at netstedet kan klare den kapacitet, som det skal kunne," siger Line Ørskov.

Fejl i risikovurderingen

Systemet blev desuden først testet i driftsmiljøet aftenen før, hvilket CSC og Cowi kalder en fælles beslutning i konsortiet.

Eksperter i projektledelse mener, at det kan have betydning for, at serverne låste kl. 11.00 på selve afgangsprøvedagen.

Søren Adamsen fra Cowi erkender, at fejlen hovedsageligt skyldtes beslutningen om at teste systemet så tæt på deadline.

"Der ligger en fælles beslutning om det i vores konsortium, og vi er lige nu ved at finde ud af helt nøjagtigt, hvordan forløbet har været omkring den beslutning. Det er klart, at vores fejlagtige risikovurdering har slået benene væk under det her," siger Søren Adamsen, der kalder beslutningen "en seriøs fejl".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere