GlassFish viser open source fra sin bedste side

JavaOne: GlassFish er det første program, der udspringer af at Java-sproget er gjort til open source. Sun ser programmet som et lærebogseksempel på hvordan open source kan føre til innovative produkter.

Computerworld News Service: Open source-projektet Glassfish er et direkte resultat af Sun Microsystems beslutning om at gøre virksomhedens Java-programmeringssprog til open source.

Programmet er baseret på Java Enterprise Edition version fem, som kan bruges til udvikling af software-applikationer rettet mod virksomheder.

I et interview med Computerworld News Service under JavaOne 2007-konferencen i San Francisco fortalte Ken Drachnik, chef for markedsføring og samfundsudvikling i Suns Open Source-gruppe, om hvordan GlassFish virker, og om hvordan interessen for produktet er blevet større.

Hvilken betydning har det for GlassFish, at Sun samarbejder med Ericsson om udviklingen af projektet?

”Det betyder helt konkret, at vi kan lave nogle mere sofistikerede forretningsapplikationer med SIP (session initiation protocol), som Ericsson har bidraget med til GlassFish,” svarer Ken Drachnik.

”Et konkret eksempel er, at du nu kan gå ind i din kundedatabase, holde musen over et navn og se om vedkommende er online med for eksempel deres mobiltelefon eller via deres computer. Den fortæller dig hvordan du nemmest får fat i vedkommende på et bestemt tidspunkt,” forsætter han.

Hvordan har GlassFish udviklet sig i løbet af de seneste to år?

”Det er to år siden, vi første gang talte om GlassFish som open source ved JavaOne i 2005. For et år siden kom så den første version af GlassFish, og et år senere er vi klar med den anden version, som rummer alle de tilføjelser, en virksomhed kan ønske sig,” siger Ken Drachnik.

”Der er nu 6.900 medlemmer af GlassFish-miljøet og 2,5 millioner downloads af programmet, så det ser ud som om, miljøet vokser,” fortæller han.

”Når vi før i tiden lavede en omfattende revision af Java, kunne det tage to-tre år, før de forskellige kunder kom frem med deres implementeringer. Efter vi har gjort det til open sourc, tager det mellem seks måneder og to år. Det betyder, at vi kan fremskynde innovation og udvikling i Java-miljøet,” siger han.

Der er en del folk her på JavaOne, der taler om, at open sourcet Java kan resultere i skabelsen af teknologi, der kan forandre mennesker liv. Hvordan ser det ud fra dit perspektiv?

”Det er i bund og grund brugerne der bestemmer, hvad der skal ske, for snart kan de jo gøre lige hvad der passer dem. Når man open sourcer, får man hundredevis af innovative idéer, men kun fem eller seks bliver rigtig gode og brugt af brugere i almindelighed,” siger han.

”Et godt eksempel er YouTube. Det startede med noget open source-software, og det voksede lynhurtigt og blev til en 8,8 milliarder kroners forretning. Det er umuligt af forudse den slags,” siger han.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis