Sådan skruer du fremtidens it-afdeling sammen

It-afdelingen overlever kun, hvis den bruger sin teknologiske indsigt til at generere nye idéer, der skaber værdi for forretningen. Fremtidens it-afdeling skal udvikle sig til en innovationsafdeling.

I stedet for at vente på opgaver fra forretningen skal it-afdelingen i fremtiden hjælpe virksomhedsledere med at se, opdage og udnytte ny teknologi til at skabe nye forretningsmuligheder og produkter.

Virksomhedslederne hungrer nemlig efter at udnytte de it-ansattes teknologiske evner, som synes stadig mere attraktive for forretningen, fordi teknologien i stadigt større omfang bliver et decideret konkurrenceparameter.

Sådan lyder konklusionen fra flere eksperter, som Computerworld har talt med.

"Innovation bør være it’s nye kneb," siger professor Robert Austin, der på Harvard Business School er leder af et udviklingsprogram for it-ledere.

Ses desværre for sjældent

Desværre er det langt fra alle steder, at den viden bliver udnyttet i dag, mener professor Robert Austin.

"Der sidder mange kloge folk ude i it-afdelingerne, som slet ikke får udnyttet deres talent fuldt ud."

Computerworld har opsøgt nogle af verdens førende, internationale eksperter med en ambition om at komme tættere på it-afdelingens fremtidige rolle. For hvad skal der være tilbage, når rutineopgaver outsources?

Svaret er entydigt forretningsinnovation.

Med andre ord ikke innovation forstået som forbedring af processer og workflows, hvilket der er mange fine eksempler på allerede i dag.

It skal spille en rolle helt ude i enden af kæden – i og omkring produkterne.

Teknologi som løftestang

Men hvorfor er der overhovedet brug for dette skift i fokus?

Første forklaring er enkel.

Topledelsernes fokus på innovation aldrig har været større, og de forventer, at it bidrager med deres viden og kunnen.

Et andet bud er, at mange af de store innovationer, som e-mailen, ERP og CRM er opfundet.

De er blevet commodity og den slags systemer, som fik Nicholas G. Carr til at stille spørgsmålstegn ved, om it overhovedet har en betydning længere.

Og en tredje forklaring handler ganske enkelt om, at it i de seneste 10 år har været fokuseret på at skabe værdi ved at digitalisere processer og dermed være omkostningsbesparende.

Faktisk har it-afdelingen gjort det så godt, at det nu er lykkedes at pakke mange rutineopgaver pænt sammen, putte et rødt bånd om, og få nogle af opgaverne løst i eksempelvis Indien.

Også behov i Danmark

Transformationen kommer også til at gælde danske it-ledere, vurderer managing partner hos Gartner i Danmark, Henrik Zangenberg.

Han vurderer, at en stor del allerede er klar til at indtage den nye rolle.

Men samtidig er der en anden stor gruppe af it-ledere, der potentielt er klar til at løfte opgaven, men at det kræver, at de får de fundamentale it-serviceydelser på plads.

"Der er stadig en del, der kæmper med at få deres serviceleverancer til at virke, før de opnår troværdigheden på ledelseniveau. Det er som kaptajnen, der bliver for meget i maskinrummet og lapper huller med gaffa-tape, hvor de burde ringe til redderen og sige, at der er brug for nyinvesteringer," siger Henrik Zangenberg.

Emnet om it-afdelingens fremtidige rolle var blandt andet på dagsordenen, da nogle af verdens førende konsulenter i firmaet Cutter Consortium mødtes i sidste uge for at drøfte innovation og it.

Gør virksomhederne adrætte

Især kunne der destilleres to hovedtendenser, som it-afdelingen i det mindste bør forsøge at kaste sig ud i for at lykkes som virksomhedens innovationspartner.

For det første skal it være i stand til at agere meget tættere på virksomheden.

Det er nytteløst at sætte gang i store, langvarige projekter, for de kan være forældede, når de er færdige.

Her er et af nøglebegreberne agil udvikling, hvor mange iterationer skaber det rigtige produkt.

For det andet skal it selv være en meget aktiv spiller og bidrage med nye idéer qua en unik viden om teknologien. Forudsætningen er sammensætning af de helt rigtige og dynamiske teams og en forståelse for forretningen, markedet samt et billede af, hvor nye teknologiske satsninger bidrager bedst til forretningen.

Og der er flere redskaber, som it-afdelingen kan gøre brug af for at indfinde sig i den nye rolle som innovationsafdeling.

Blandt dem er agil udvikling, kraftige fokus på enterprise architecture, udnyttelse af mulighederne rundt om Web 2.0.

Udnyt risici

En anden mulighed er at gå på jagt efter forretningens største barrierer i forhold til at skabe nye, innovative produkter.

Det er ofte de steder, hvor der er store ricisi, mener Robert N. Charette, der er chef for ITABHI Corporation og risk management-rådgiver for globale top 100-virksomheders topledere.

Han peger på en mere aktiv risk management. Ikke forstået i traditionel forstand som et middel til at undgå risici, men som evnen til at turde tage ricisi.

”Virksomhedernes muligheder for nyskabelser ligger der, hvor der er usikkerhed,” siger han.

Vanskeligheden ved usikkerheden er blot, at der som regel er stor risiko for, at virksomheden satser forkert.

”Derfor har virksomhederne behov for et bedre beslutningsgrundlag – og det kan it skabe,” mener Robert N. Charette.

Læs meget mere om emnet i dagens trykte udgave af Computerworld




IT-JOB

Centrica Energy

Senior BI Developer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Data Architect

Unik System Design A/S

Proceskonsulent / OKR Lead
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere