Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Yahoo-opkøb: Kold krig er bedre end monopol

ComputerViews: Det er en sejr for konkurrencen på søgemaskinemarkedet, at Microsoft nu ser ud til at overtage Yahoos søgemaskine. En kold krig kan blive katalysator for billigere priser på internetannoncer og for fortsat teknologisk udvikling.

ComputerViews: Microsoft og Yahoo kan måske i fællesskab få kræfterne til at begynde en nødvendig kold krig mod Google.

Tilsammen har Microsoft og Yahoo 38 procent af alle søgninger mod Googles 48 procent ifølge comScore, der leverer analyser om internettet.

Men ifølge analysebureauet Nielsen/Netratings leverer Google fire gange så mange sponserede links og reklamer.

Hver for sig er de to søgemaskiner simpelthen for små til, at de overhovedet bliver overvejet som alternativ til Google, når reklamepengene skal blive til annoncer på millioner af computerskærme i den store verden.

Google på vej mod monopolet

Det er vigtig at få fat i de kunder, der direkte søger efter ens produkter. Og når kunderne er på Google, er annoncerne på Google.

Desuden distribuerer søgegiganten enorme mængder af reklamer på blogs og hjemmesider – en mængde, der kun bliver større med Googles køb af bannerføreren af bannerreklamer, DoubleClick.

Et Google med direkte monopol på annoncerne vil ikke være til gavn for konkurrencen.

Google er ikke ond, men monopoler betyder næsten altid højere priser og sløvere teknologiudvikling.

Kombinerer søgeteknologi med internettjenester

Nu forlyder det, at Microsoft måske overtager Yahoos søgemaskine, eller at søgemaskinerne på anden måde bliver lagt sammen.

Det betyder en søgeplatform, der kun er 10 procentpoint bagefter Google, og som samtidig har en række styrker.

For det første er portalerne MSN og Yahoo vejen ind på internettet for mange internetbrugere. Hvis de to i fællesskab kan lave en god søgemaskine, så vil konservative internetbrugere næppe flytte væk fra disse portaler.

For det andet har begge virksomheder mange brugere på forskellige onlinetjenester. Især har de begge populære instant messaging-tjenester, som allerede bliver brugt til at levere reklamer.

Den nye kolde krig

Det kan især blive en fordel, hvis Microsoft og Yahoo kan give brugerne lige så relevante reklamer, som det er lykkedes Google at levere på utallige hjemmesider.

I skyggen af den kolde krig, der løb fra slutningen af 1940'erne og helt op gennem 1970'erne og 1980'erne levede store dele af verdens befolkning i frygt for en atomkrig.

Men den kolde krig mellem USA og Sovejetunionen betød også en konkurrence, hvor der blev postet mange penge i ny teknologi, og hvor de to lande konstant forsøgte at overgå hinanden.

Mon ikke en kold krig på søge- og annonceteknologi kan få en lignende betydning?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere