Artikel top billede

Nokias danske afdeling holder til huse i 45.000 kvadratmeter domicil i Københavns Sydhavn.

Nokia afhængig af danske ideer og hjerner

Tema: Nokias største udviklingsafdeling uden for koncernens hjemland ligger i København, og flere af verdens mest populære telefoner er blevet til her. Nokia i Danmark følger nye telefoner fra tegnebræt til butikshylde.

Man tager grueligt fejl, hvis man går rundt og tror, at Nokia i Danmark ikke er andet et salgskontor.

Fire enorme bygninger på Sydhavnen i København vidner nemlig om det modsatte.

Det 45.000 kvadratmeter store bygningskompleks er hjemsted for Nokias danske afdeling, og her bliver en god del af Nokias mobiltelefoner født.

Nokias danske afdeling er nemlig en såkaldt research and development-afdeling, og her har mere end 1.400 personer deres daglige gang, hvilket gør afdelingen til den største uden for telefonproducentens hjemland, Finland.

Eftertragtede danske ingeniører

Men hvorfor vælger verdens største producent af mobiltelefoner at have så stor en afdeling i lige netop Danmark?

Ifølge den danske HR-chef Rune Nørgaard Andersson skal svaret findes blandt de danske ingeniører, som han blandt andet beskriver som velvillige og dygtige til at tilpasse sig samt at de har en evne til hurtigt at tilegne sig nye færdigheder.

Desuden nævner han Danmarks gode universiteter samt tilstedeværelsen af flere af virksomhedens konkurrenter i nærheden som en af årsagerne til Nokias store engagement i Danmark.

"Med vores svenske kolleger i Ericsson og Microsoft i Vedbæk er der samlet en kritisk masse i regionen, som er god og attraktiv, og som gør, at vi kan blive ved med at finde talenter," siger Rune Nørgaard Andersson.

Megasucceser fra Danmark

Hvad talentet bliver brugt til, er Nokia dog ikke meget for at røbe.

Der er dog ikke nogen tvivl om, at den danske afdeling spiller en rolle i udviklingen af nye telefoner.

"Danskere er generelt ret gode til at få indflydelse, lad os kalde det det," siger Rune Nørgaard Andersson om den danske rolle.

Faktisk er danskerne så gode, at flere af Nokias mest succesfulde telefoner er udviklet i det danske kontor på Sydhavnen, som Computerworld tidligere har kunne fortælle.

Blandt andet har Nokias danske afdeling en stor aktie i at mobiltelefoner ikke længere har eksterne antenner.

Det var blandt andet med til at gøre Nokia 3210 til en af verdens mest solgte mobiltelefoner.

Det er netop de fingeraftryk på teknologien, der gør det spændende at være ansat hos Nokia, forklarer HR-chef Rune Nørgaard Andersson.

"Nokia Danmark ved, hvilke globale succeres vi har været med til, og på gader og stræder kan vi se nogle af de megasællerter, som vi har været med til at lave," siger han.

Udfordrer naturlovene

Og Danmark er med helt fra start til slut, når en ny telefon bliver udviklet.

Flere af Nokias store succeser har ligget på et dansk tegnebrædt, og mere og mere funktionelle dummies af en ny telefon ser også dagens lys for første gang i Sydhavn.

Og som et sidste skridt inden telefonen er klar til at blive lagt på hylderne i butikkerne, bliver den taget i kærlig behandling i den danske kælderetage.

Telefonerne bliver udsat for alverdens test af deres holdbarhed, og skal blandt andet kunne tåle at blive kogt og vasket.

Tåler telefonerne ikke besøget i kælderen, så er det tilbage til tegnebrættet, hvor ingeniørerne igen må finde nye løsninger på problemer, der kan synes uløselige.

"Vi er med til at udfordre nogle naturlove her," oppsummerer Rune Nørgaard Andersson Nokia Danmarks arbejde.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere