Value-share i web 2.0- vidensamfundet

Klumme: Der er brug for dybtgående nytænkning og evner til skabe nye praktikmodeller.

Vi tumler lige nu med en påtrængende problemstilling, som må være fælles for en del andre iværksættere og innovatører og være afgørende for, hvordan ideer bliver til projekter og derefter drives frem til at blive vækstvirksomheder.

Problemet er value-share i en verden, hvor ideer i stadig stigende grad opstår og udvikles i team og netværk af medudviklere.

I mange tilfælde er der en ideejer og et kerneinnovatørteam, som i hele forløbet lægger rigtig meget arbejde i at skærpe, teste, og udvikle projektet.

Styrken – og formodentlig også værdien – af indsatsen fra disse teammedlemmer varierer typisk ud fra, hvilken fase projektet er i.

Kompetencer tilføres

Undervejs vil der blive forsøgt tilført de fornødne kompetencer.

Nogle af disse kompetencer vil indgå meget målrettet mod konkrete ad hoc-opgaver, og dermed temporært være tilknyttet, mens andre måske vil indgå fast i teamet.

Vi ser altså opståelsen af nye mønstre af innovative “livsstilslandskaber” i vidensamfundet, hvor der:

1) er innovatører engageret i flere idebaserede projekter hele tiden, og

2) der er forskellige faser i projektudviklingerne frem mod virksomhedsdannelserne og forretningslancering, som drives og styres af team.

Den påtrængende afklaring i forhold til denne type omsiggribende innovationspraksis for virksomhedsopstarter og udvikling er grundlæggende omkring value-share.

Hvordan kan vi beskrive det?

Hvordan kan vi definere og beskrive værdierne af det arbejde, og den tid, som lægges i teamet af den enkelte aktør?

Kan vi beskrive en generel model for de faser, som ethvert projekt normalt vil gennemgå, og fremdrage almene værdibetragtninger for de enkelte faser i denne proces?

Kan et sådant forehavende danne grundlag for en slags skabelon for samarbejde og teamsammensætning, som kan introduceres før reel projektstart?

Og kan der skabes en almen accepteret praksis for fremdrift af innovativ forretningsskabelse i vidensamfundet – en slags web 2.0 venture business value share “code of conduct” forretningsorden?

Hvorfor et dette vigtigt, men kompliceret?

Det er vigtigt, fordi vi mangler disse betragtninger for at bevare innova­tionsintensiteten, skabe en nødvendig væksthastighed, og kunne tiltrække investeringer.

Flere vil også i fremtiden have som arbejdsstil at skabe og indgå i nye innovationsprojekter.

Folk skal have anerkendelse

Lige nu deltager folk i web 2.0-lignende projektteam som medudviklere og projektmagere ud fra forventninger og interesser.

Men vil dette blive ved, hvis de ikke får en transparent anerkendelse af deres værdiskabelsesindsats?

Og vil deres kompetente indsats kontinuerligt være helhjertet og målrettet nok til, at projektet kan have den rette hastighed på fremdriften?

Vil vi kunne blive ved med at tiltrække globale talenter i virtuelle projektteams uden at kunne levere en seriøs og realistisk “value-share”-model?

Det er kompliceret, blandt andet fordi det er rigtig svært, især i hele konceptfasen, at værdifastsætte indspillet fra højt intellektuelle og kreative ide- og videnkompetencer.

Ligeledes er det svært at udskille, hvad det egentlig er for værdier, der skabes hvordan og hvornår i nuet i intensive teamprocesser.

Ikke engang i forhold til traditionelle formaliserede værdier i form af patenter er der noget fast holdepunkt, da dette ikke er relevant, og selve de unikke intellektuelle rettigheder, i de fleste smarte web 2.0-forretningskoncepter gradvist bygges op af brugerne, primært i databaserne.

Der er altså et nyt og voksende område her i innovationslandskabet, hvor der er brug for dybtgående nytænkning og evner til at skabe nye praktikmodeller i forbindelse med virksomhedsskabelse.

Hjælp os.

Sam K. Steffensen er ph.d. og leder af it-væksthusene 5te & 5teuniT, samt formand, CPH Design A/S.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere