EU: Fuld fremdrift på europæisk GPS-alternativ

Galileo er Europas svar på det amerikanske GPS. Galileo er vigtig for Europa, og EU lader sig ikke skræmme af rygter om kinesisk konkurrence, lover kommissionens vicepræsident.

På trods af bekymringer om Galileos kommercielle levedygtighed, er det helt udelukket, at EU trækker sig ud af projektet, siger EU-kommissionens vicepræsident, Gunter Verheugen.

Galileo er Europas svar på GPS, som er et amerikansk satellitstyret navigationssystem.

Galileo er designet til civilt brug, og det er meningen, at Galileo skal udgøre et mere nøjagtigt system, end det eksisterende GPS-system.

Skal køres igennem

"Galileo er et afgørende projekt. At give op er ikke en valgmulighed for os. Uanset hvilke problemer der er opstået i løbet af projektet, er Galileo stadig meget vigtig for Europa," siger Gunter Verheugen.

Gunter Verheugen mener, at Galileos største problem er finansiering.

"Spørgsmålet er, hvor mange skattekroner vi er nødt til at bruge, for at sikre et pålideligt, effektivt navigationssystem," siger han.

Der blev sat spørgsmålstegn ved navigationssystemets kommercielle levedygtighed sidste år, da det kom frem, at man i Kina var ved at udvikle et satellitsystem, der kommer til at konkurrere med Galileo på nogle kommercielle områder.

Fordi EU-kommissionen har været bekymret for, om de otte firmaer kommissionen har hyret til at bygge og drive satellitprojektet, kan nå deres tidsfrister og koordinere det hele ordentligt indbyrdes, har de otte firmaer fået indtil 10. maj, til at skabe én samlet virksomhed og vælge en administrerende direktør til at lede Galileo projektet.

De otte virksomheder der deltager i Galileo-projektet, er den fransk-tyske EADS, Thales og Alcatel-Lucent fra Frankrig, Inmarsat fra Storbritannien, Italiens Finmeccanica, Aena og Hispasat fra Spanien og et tysk konsortium ledet af Deutsche Telekom.

Det nuværende amerikanske GPS-system kan lukkes ned af Pentagon, hvis det amerikanske militær vurderer, at det er nødvendigt.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere