Lenovo fyrer 1400 medarbejdere

Lenovo halter bagud i PC-industrien og har derfor lagt en effektiviseringsplan, der koster 1.400 medarbejdere jobbet.

I en fortsat søgen efter profit, fyrer Lenovo nu 1.400 medarbejdere, hvilket svarer til cirka fem procent af virksomhedens samlede arbejdsstyrke på verdensplan.

Nyheden kommer dagen efter, at en analytiker fra Gartner fortalte, at Lenevo er faldet til en fjerdeplads i PC-industrien med færre markedsandele i første kvartal end Hewlett-Packard, Dell og Acer.

”Vi forsøger nu at indføre besparelser og dermed hale ind på konkurrenterne i industrien. Vi bliver nødt til at forøge vores overskud, og det håber vi sker, når vi formindsker udgifterne,” fortæller administrerende direktør, William Amelio.

Overordnet set forventer Lenovo at spare cirka 550 millioner kroner, selvom virksomheden pådrager sig omkostninger for omstruktureringen på mellem 274 og 329 millioner kroner.

”Lenovo vil kompensere for den opsagte arbejdskraft ved at skabe 750 nye stillinger i spirende markeder tættere på virksomhedens leverandører og produktionscentre. De nye stillinger bliver primært slået op i Brasilien, Indien og Slovakiet og derudover et lille antal i Kina,” siger Ray Gorman, der er talsmand for Lenovo.

”De nye stillinger kommer ikke direkte til at erstatte de opsagte medarbejdere,” siger han.

Nogle af de 1.400 afskedigede medarbejdere kan søge de nye stillinger, men mange af dem arbejder ikke inden for samme område.

Nogle bliver fyret i løbet af de næste 30 til 45 dage, resten i løbet af de næste 12 måneder.

Selvom Lenovo skærer i sine udgifter, vil virksomheden stadig gerne bevare sit produktionsniveau.

"Der er ingen tvivl om, at vi gør fremskridt,” siger Ray Gorman. "Men vores konkurrenter er bare meget økonomisk effektive på verdensplan. Så vi bliver nødt til at blive bedre til at få mere ud af den enkelte krone, så vi kan komme op på niveau med resten af industrien.”

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere